Tags

, , , , ,

Nulle Øigaard ved hvordan man forvandler sine gamle klude og stofrester til noget smuk.

Nulle Øigaard ved hvordan man forvandler sine gamle klude og stofrester til noget smuk.


BRR! Jeg er rasende på min tablet – hedder det vist – den opfører sig mildest talt ikke ok. I Amsterdam have jeg glemt ledningen til fotoapparatet og tænkte, at så kunne jeg da bare snuppe et par billeder direkte på tabletten. Men hvad skete der nu? Fotomaskinen var gået i lilla og ville ikke noget som helst. Pludselig et øjeblik vågnede den op, men vendte sig direkte ind i mit ansigt, der kiggede ned i skærmen. Her så jeg et grusomt syn. Hele ansigtet hang i dybe folder mod syd. Pludderhager. Rynker omkring munden, der er sunket – nu forstår jeg hvor udtrykket hønserøv kommer fra. Det var et forfærdeligt syn.
På stedet ville jeg havde bestilt tid hos en plastikkirurg, hvis det havde været muligt.
Hvad er der sket. Jo det skal jeg berette. Jeg ser mig ganske vist i spejlet om morgenen, men mit dårlige syn, har indtil nu skånet mig for virkelig at se hvordan tidens tand, har bearbejdet mit fjæs. Jeg har ganske enkelt overset udviklingen.
Uf! Det er slet ikke sjovt. Og så endnu en rystelse i morges, hvor jeg kom til at kigge på mig selv bagfra. Der hænger kød udover bhèn på ryggen. Jamen, altså! Jeg er jo ikke tyk, hvor kommer det fra. Jo! Den er god nok, det er slap damehud, af den slags der betyder, at nu er det slut med nedringede kjoler og hvad med badedragt til sommer. Sæk og aske.
Hvem sagde ældes med ynde? Det skal man da lige vende sig til. Og kunne opdagelserne ikke bare gøre sådan lidt pø om pø. Hvorfor disse chokerende kriser, hvor der pludselig falder skæl fra øjnene. Fra nu af skal billederne tages på afstand med højt løftet hage og med et smil. Altså ikke for stort et smil, for så folder tingene sig heller ikke til den pæne side.
Mon der findes et kursus, hvor den slags kan trænes – i at se ud altså?
Godt min pc ikke kan kigge denne her vej. Jeg kommer ikke på Skype, glem det.

Reklamer