Tags

, , , , , , , , ,

Sådan en fin clematis fik jeg af min far og mor, da jeg havde egen have. Den voksede ud over alle bredder og var smukkere end smuk med alle sine lyserøde knopper og blmoster. I dag fandt jeg den søster på en spadseretur.

Sådan en fin clematis fik jeg af min far og mor, da jeg havde egen have. Den voksede ud over alle bredder og var smukkere end smuk med alle sine lyserøde knopper og blmoster. I dag fandt jeg den søster på en spadseretur.


Ensom og alenehed har optaget mig en del igen her på det sidste. Efter al sandsynlighed påvirket af den debat der har været og på grund af private forhold. Jeg er ikke tilhænger af de Blanckmanske metoder og tror dybest set ikke, at man kan ændre på andre mennesker. Jeg tror derimod man kan være gæstfri, venlig, inspirerende, åben og kærlig og derefter håbe på, at man som rollemodel kan få ensomme til at ændre på deres egen situation, hvis de virkelig ønsker det.
Ensomhed er flere ting og hænger sikkert også sammen med følelsen af, at have en vigtig betydning i andre menneskers liv. I denne weekend oplever jeg en ny dimension. Min søde underbo er rejst på en tiltrængt ferie. Vi sidder ikke lårene af hinanden. Ses ikke særlig ofte og når vi ses er det over en hurtig kop kaffe. Men vi er nære alligevel. Og pludselig kan jeg mærke, at jeg savner hende. Nej! det er ikke de rigtig ord. Men jeg har en særlig følelse indeni over at hun ikke tripper rundt dernede. Hun har ofte “brokket” sig når jeg rejser. Ikke, at hun ikke ønsker mig mine rejser, men hun har haft samme følelse, tror jeg, når jeg er væk. Vi føler en slags tryghed ved, at vi er der for hinanden.
Min egen følelse af alenehed i dag er sikkert forstærket af, at jeg føler mig fysisk svag ved influenza og forkølelse i kroppen og et aflyst tango kursus, som jeg havde glædet mig til.
Interessant. Det minder mig om, at jeg på nogle punkter er en tryghedsnarkoman. Jeg kan sagtens leve det “vilde” liv, hvis jeg er tryg og kan lide min base.
Det fik mig til at tænke over, hvad det er jeg gør for at sådanne alenehedsfølelser eller fornemmelser opstår.
Medicin nummer et er at gøre rent og rydde op. Jeg synes simpelthen, at her er så dejligt når det er gjort. Prikken over ièt er at skifte vand på buketterne eller købe nogen blomster og sætte dem i vand. Spille dejlig musik, som jeg sjældent har tid til. Læse en god bog med god samvittighed. Jeg forsømmer ikke noget, for jeg kan ikke andet. Tvinger mig selv til at gå en tur også selvom det regner. Bruger alle sanserne. Lugter planterne og den våde jord. Mærker vind og regn på kinderne og i håret. Ser de smukkeste blomster og træer med øjnene. Mærker den fysiske udfoldelse når den ene fod sættes foran den anden. Ser en mormor med børnebørnene ved hånden og bagerposer og glædes på deres vegne. De skal hjem og hygge. Ser en mor styrte rundt på en plæne og sætte poster op. En af ungerne skal sikkert holde fødselsdagsfest og tænker godt jeg ikke er der mere. Orker det ikke. Hører solsorten fløjte så smukt og glade børns stemmer, der leger bag en hæk. Og længes efter mine egne børnebørn.
Det er noget med at prøve at være direktør i sit eget liv og selv sætte dagsordenen. Find alternativerne til det der er trist lige nu. Husk at takke mere for det du har end bede om det du ikke har.
Det skal ikke lyde som om de er nemt. det ved jeg godt det ikke er. Specielt hvis det er en rille man har kørt i i mange år.

Reklamer