Tags

, , , , , ,

En stor buket til alle dem der fortjener blomster.

En stor buket til alle dem der fortjener blomster.


Hvis min mor havde været levende i dag, havde hun fået en buket med syrener i. Det fik hun – tror jeg nok – hvert år, fordi hun syntes den duftede så dejligt og varslede, at nu var foråret kommet. Faktisk var det ikke hendes foretrukne blomst. I min venindebog har hun skrevet, at hendes yndlingsblomst er roser. Hun skriver videre i min bog, at hendes livret var flæskepandekage. Det er også min livret, men der er ingen der kan lave den som min mor kunne. Ikke engang Hvidsten Kro.
Måske har mine søstre givet hende en buket på graven og sendt en hilsen også fra mig.
Der er rigtig mange mødre der i dag fortjener anerkendelse. Det er ikke noget nemt job, at sætte børn i verden, opdrage dem og elske dem til man dør. Vores kærlighed til ungerne, har ikke altid udløst kærlige handlinger. I hvert fald ikke i deres øjne. Men vi har gjort det så godt, vi kunne med de forudsætninger, vi har haft på det pågældende tidspunkt. Set i bagklogskabens lys, er der helt sikkert ting vi gerne ville have undladt at gøre eller ville have gjort på en anderledes måde. Men det erfarer vore børn når de selv får børn.
I aften er det curling børn, der er på programmet. Til evige tider drøfter vi forældrerollen og hvordan vi skal bære os ad med at opdrage børn. Først og fremmest burde man gøre det helt legat, at forældre i tvivl kunne spørge og dele erfaringer uden løftede pegefingre og uden at føle skyld for dit og dat. Der burde meget mere støtte og oplysning til. Jeg har aldrig fattet, at der ikke er flere tilbud om kurser til vordende forældre. At trække vejret rigtigt under fødsel er det mindste af det. Sundhedsplejerske og mødregrupper, medens børnene er små er en rigtig god ide. Men jeg lover jer, at små børn er små problemer, store børn store problemer. Eller i hvert fald den periode hvor man for alvor får brug for at være i en gruppe, hvor man tør spørge og vise sine tvivl om hvad gør du nu lille du?
Mine tanker gik i hvert fald til mine tre dejlige børn med ønsket om, at de har overlevet min/vores opdragelse uden alvorlige mèn med en viden om, at jeg elsker dem ubetinget for altid.

Reklamer