Tags

, , ,

Hvordan korslutter man systemet og finder nye veje?

Hvordan korslutter man systemet og finder nye veje?


Som erfaren senior socialrådgiver var jeg i dag inviteret til møde omkring socialtudsatte og sårbare mennesker. De var der selv og hvilke skæbner fra det virkelige liv, jeg igen lagde ører til. Fantastiske mennesker der endnu stod på benene, men som kunne berette om besparelser pakket ind smarte ord, der gør deres hverdag næsten umulig at overleve og som tager alt håb om en værdig fremtid fra dem. Løgnehistorier som hr. og fru Danmark skal hoppe på for igen, igen at få vedtaget lovændringer, systemforandringer og minimeringen af hjælp og støtte, der kan få disse menneskers hverdag til at fungere og måske bringe dem lidt livskvalitet.
Den gamle cirkushest og aktivist der endnu lever indeni mig, slog sig i tøjret og det var rigtig smigrende at være inviteret til at bidrage. Men samtidig blev jeg så træt, trist og afmægtig. Jeg orker ikke flere lapperier. Der skal noget andet og mere til. Jeg har ikke kræfterne.
Det er jo ikke fordi politikerne ikke ved hvad de gør. Deres menneskesyn, deres vilje og deres evner rækker bare ikke til grundlæggende forandringer for dem der ligger nederst i bunken. De ligger der jo, fordi det skal de, som løntrykkere, som afledningsmanøvre for endnu værre ting der foregår ideologisk og økonomisk og for at skræmme dem der let selv kunne få ørene i maskinen. Det er nemmere at sparke nedad end at gøre oprør. Det sidste kræver både holdning og handling.
Som en sagde i radioen i dag omkring flygtningene. Vi gider ikke have dem i Danmark og i Europa. Vi gider ikke redde dem på vej hertil og vi gider heller ikke løse problemerne i de lande de flygter fra. Det er faktisk aktiv dødshjælp. Men som sagt hvis man lytter efter og også bruger sine øjne så gider vi heller ikke de hjemløse i DK, vi gider heller ikke misbrugere. Vi gider ikke utilpassede børn og voksne. Vi gider ikke hjælpeløse gamle og handicappede. Vi gider ikke alvorligt syge. Vi gider ikke ændre på årsagerne til at mennesker udstødes.
Hvad er det dog for et samfund vi er medlem af? I halvfjerdsåret for 2. verdenskrig, hvor tonerne op til Hitler overtog magten i Tyskland, kunne minde ikke så lidt om det man støder på i det nuværende samfund, burde vi stille os selv det spørgsmål: Er det ikke nu vi skal etablere en modstandskamp sammen? En modstand mod det menneskesyn, der synes at mene at nogle mennesker er ringere end andre og fortjener en kummerlig tilværelse eller at dø.
Og så taler vi naturligvis ikke om overførselsindkomster til et sygt landbrug. Eller vanvittige summer der overføres fra skatteborgerne til medicinalindustrien. Eller endnu større summer der bruges til kampfly og til at slå andre mennesker ihjel. Bevares langt væk, så vi ikke daglig grises til af de blodige spor det trækker i sandet.

Advertisements