Tags

, , , , ,

Troede jeg havde mødt fanden selv. men det var det ikke, det er bare en trold.

Troede jeg havde mødt fanden selv. men det var det ikke, det er bare en trold.


Til formiddagsmøde i “min” samfundskritiske gruppe under Akademiet for den 3. alder drøftede vi Jesper Roines introduktion til Thomas Piketteys Kapitalen i det enogtyvende århundrede.
For det første er jeg dybt taknemmelig over, at vi læser og har læst netop de bøger, vi har valgt. Bøger som jeg næppe selv havde givet mig i kast med. Glad og opløftet fordi de kloge gruppefæller kan hjælpe en til at finde og forstå de spændende budskaber og energisk over, at vi også får trukket noget af stoffet ind i vores hverdagsliv på forskellig måde. Eller skal vi sige konkretiseret eksempler på vores arbejdsmæssige erfaringer og oplevelser. Alle deler venligt ud af refleksioner og oplevelser. På trods af truende depression hver gang jeg erfarer at videnskaben dokumenterer – i dette tilfælde – den voksende ulighed og de farer der er forbundet hermed. Så bliver jeg også opløftet og energisk ved, at der bliver sat ord på. I takt med min viden og forståelse finder jeg vej ud af handlingslammelsen. Bevares i det meget små. Men lidt er også godt. Mange bække små, kan i nogle tilfælde gøre en å. Som en af gruppemedlemmerne sagde: “Måske går vi rundt som små “alternativer”. Det kan godt være det ikke ændres stort i vores levetid 60+, men alligevel.
Og som en ekstra gevinst blev der delt rundhåndet ud af værtindens og huspoetens bøger. Dem vil jeg glæde mig til at læse.
I et rigtig fint humør, solen fik det til at stige endnu et par grader, cyklede jeg glad til Falkoner Alle 47, hvor Føniks Computer A/S indsamler brugte printerpatroner. Som en anden spejderpige fik jeg fornemmelsen af at have gjort en god gerning. Jeg har ikke belastet miljøet med mit printeraffald. Det føles rart. Det er muligt vi fortsat befinder os i småtingsafdelingen, men tænk nu hvis vi alle sammen gjorde den slags? Altså forsøgte at opføre os lidt alternativt. Måske rykker det i den rigtige retning en skønne dag. Jeg er nødsaget til at tro på det – alternativet er alt for skræmmende som fanden selv. Foreløbig er det kun en trold jeg har mødt.

Advertisements