Tags

, , , , , , ,

Nu har jeg ventet en time på, at mit røde tal skal komme op på tavlen. Der er kun 67 numre til det bliver min tur.

Nu har jeg ventet en time på, at mit røde tal skal komme op på tavlen. Der er kun 67 numre til det bliver min tur.


Der står damp ud af ørene, og røg ud af knaphullerne. Jeg er rasende over den manglende service og betjening der finder sted på Hovedbanegårdens Billetudsalg.
Først lukkede jeg lidt øjnene og ørene for brugen af mit rejsekort. Pensionistrejsekort – det skulle give rabat. Men til sidst kunne jeg ikke lyve for mig selv længere og tog mod til mig og gennemgik regnskabet. Du milde, jeg er på fallittens rand. Pengene poster ud af bankkontoen. der må gøres noget omgående.
Cykler i det gode vejr til Hovedbangårdens billetsalg, efter at have fået oplyst, at det er det nærmeste jeg kan komme et sted hvor man opretter/udsteder et periodekort til pensionister. Derefter kan jeg selv forny det ved automaten. Hvor mon den befinder sig?
Klokken var ca. 13.20 jeg trak nummer 188 og konstaterede at man var i gang med at ekspedere nummer 35. Godt så. Det er midt på dagen. mange turister og rejsende vil naturligvis vælge tidspunkter her omkring.
Jeg fortsætter min planer for at vende tilbage efter kl. 17.00. Min forventning er, at på det tidspunkt har de fleste forføjet sig hjem til aftensmad og på videre rejse.
Der tog jeg fejl. Nu trak jeg nummer 141 og man var i gang med nummer 18. Jeg bider tænderne sammen. Nu skal det være. Får heldigvis efter nogen tid plads på en bænk. Ved hver dør står der henholdsvis en og to damer med gule veste og vejleder folk. De hjælper folk med at trække numre. Som om vi ikke selv kan det. De ville gøre bedre fyldest bag skrankerne, så der kunne tyndes lidt ud i køerne.
Efter 1½ time kommer jeg til. Heldigvis hos en venlig herre, som endnu har overskud til at være en smule venlig. Damerne ved hans side har jeg længe undret mig over. De taler grimt til folk. Er arrogante og til tider totalt uforskammede. Jeg forstår godt det må være et ubehageligt arbejdsmiljø, at ekspedere der, men for søren da. Det er heller ikke rart at sidde og se på, at der bag skranken går mennesker rundt med mad og drikke og småsnakker. Jeg får lyst til at råbe, at de burde arbejde i skranken eller gøre sig usynlig. pause skal man jo have, men det ser ikke rart ud, når man har ventet så længe.
Jeg får mit periodekort og vil gerne vide hvor jeg må køre. “Det kan du finde på et kort,” siger manden. Hvilket kort? Og hvor får jeg det? “Kig på Movias hjemmeside”. “Hvornår må jeg køre?”. “Det kan du sikkert også læse dig til”.
Det er ikke nemt, det her.
Jeg tror at når man skælder DSB ud, retter vi muligvis bager for smed. Det er er åbenbart MOVIA. Et privat selskab, som sagtens kan udkonkurrere DSB – eller har gjort det. Men så er servicen altså også sunket til under gulvbrædderne.
Det er pinligt og jeg synes det er uhørt overfor de mange turister, som måske for første gang sætter deres ben i Danmark/København.

Reklamer