Tags

, , , , , , , ,

De er så seje de hjemløse.  Og her på Folkemødet fik de rig lejlighed til at gøre opmærksom på deres vilkår.

De er så seje de hjemløse. Og her på Folkemødet fik de rig lejlighed til at gøre opmærksom på deres vilkår.


Det var tidlig morgenstund. Kl. var 04.30 da jeg cyklede afsted for at komme med bussen til Folkemødet på Bornholm. Mit første.
Lidt træt, emn med en herlig fornemmelse af at bevæge mig gennem en endnu sovende by – kun fuglene larmede – kunne jeg betragte mosekonen og hendes trylleri. Længere ind i bymidten mødtes jeg af trætte nattegæster som dinglende forsøgte at finde vej hjem, eller som havde slået sig ned på en trappesten med en bakke pizza.
Mosekonen gjorde morgenen helt fortryllende.

Mosekonen gjorde morgenen helt fortryllende.


Desværre var bus- og færgeturen til Bornholm en skandale. Skam jer Information og færgeselskab, I som stod for transporten i dette smukke vejr. Det kunne være blevet en pragtfuld oplevelse.
I herligt sommervejr gik det så rundt på pladser og ind og ud af telte og boder. Op på skibe og folkebåde. Alle vegne var der en leben. En snakken, fortællen og diskussion. Jeg ville se det hele, hvilket betød, at jeg i den korte tid ikke kunne dvæle alt for længe noget steds. Jeg ville opfange sjælen i dette folkemøde.
Jeg mødte masser af organisationer og interessegrupper, som jeg end ikke havde hørt om og der var mange interessante emner på tapetet. I virkeligheden fik jeg mindelser om Land og Folk Festivalerne i Fælledparken i gamle dage. Vel vidende at her var tæppet og udbuddet af politiske meninger og holdninger bredt ud. Jeg ved ikke helt hvad jeg mener om det, men i hvert fald kommer jeg ikke igen for kun en dag. Skal man fordybe sig i noget, skal man have bedre tid. Desuden vil jeg stille spørgsmålstegn ved det folkelige. Som jeg forstår med en samtale i øjenhøjde med politikere, meningsdannere mfl. Det var lidt for megen talen til mig og ikke mange dialoger. Journalisterne gjorde deres til, at der ligesom var to lag på festivallen. Os fodfolket og så de interessante, der var et helt andet lag og åbenbart mere interessant end hvad folket mener og synes om hele herligheden.
Så smukt, så smukt. Mon man kunne holde ud at bo på en ø, tænker jeg af og til.

Så smukt, så smukt. Mon man kunne holde ud at bo på en ø, tænker jeg af og til.


Jeg er dog glad for at jeg fik nogle af mine mål opfyldt. Det ene var at møde kunstneren Galschiøt, som arbejdede på en klimaramt isbjørn, som skal udstilles i Paris i december i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Og som havde opstillet en 60 meter lang skulptur indeholdende 550 mande- og èn kvindefigur som skulle visualisere en prostituerets arbejdsliv i et år. Desværre var opstillingen udsat for hærværk og måtte nedtages. Endelig havde han smidt sine klimaflygtninge i vandet og de mindede i høj grad om dem vi lader drunkne i Middelhavet.

Reklamer