Tags

, , , , ,

Søndag nød jeg en invitation til Radiohusets Koncertsal til en sangeftermiddag med Carl Nielsen. Meget dejlig.

Søndag nød jeg en invitation til Radiohusets Koncertsal til en sangeftermiddag med Carl Nielsen. Meget dejlig.


Hver mandag morgen når jeg møder i svømmehallen og ser og hører alle de seje morgensvømmedamer, bliver jeg så stolt af mit køn. Naturligvis er der mange, mange flere kvinder end mænd, som svømmer om morgenen. De fleste langt ældre end jeg. Antager jeg i hvert fald. Nogle af dem begynder med en omgang gymnastik i centret over svømmehallen, andre hopper i varmtvandsbassin og trænes af en kyndig vejleder. Atter andre hopper i baljen sammen med mig og så går det derud af bane efter bane. 50 meter den ene vej og 50 meter den anden vej. I dag faldt der solstråler ind gennem det store vindue og oplyste vandet og fik det til at flimre på en meget smuk måde.
Jeg har vist fortalt, at kvinderne har alle mulige former og maver. Ikke som mændenes tykke øl-, vin- og madvomme. Der er virkelig lidt for meget velfærdsdansker over de fleste mænd. “Nej”! kvinderne har meget, meget forskellige maver. Nogle maver er bare faldet ned. Andre ser ud som om de indeholder en fodbold, som er sunket helt ned under navlen. Nogle har fine glatte maver, andre en rynket pose. Jeg er fuldstændig bjergtaget af hvor forskellige kvindemaver kan se ud.
Nå! Det jeg ville frem til var noget helt andet.
Af kvindernes samtaler fremgår det tydeligt, at de er rigtig meget aktive. Der er ikke det, de ikke udretter og bedriver, men der er også en anden tråd i samtalen, som især slog mig i morges.
Det er fortællingen om manden derhjemme. Han er syg, dårligt gående, vil ikke forlade lejligheden. Skal ofte køres til hospital, hvis han ikke allerede er indlagt. Så sukker de: “Der kan jo ikke gøres mere”. “Vi må lærer at leve med det”, og man mærker hvor tungt det kan være og hvor meget der forlanges af kvinderne. Hårdt fysisk arbejde. Krav til at være den store omsorgsperson, sygeplejerske, hjemmehjælp, kogekone og ikke mindst humørspreder. I den anden ende er der voksne børn og børnebørn, som også forvente at bedste stiller op. Der er huse og haver at tage vare på. Sommerhuse og sommerhushaver, som de nu helt alene skal klare.
De kvinder hvis mand er død, lyder næsten som om det var en lettelse. De lyder i hvert fald ikke specielt tyngede, skønt man forstår at livet slog en koldbøtte.
Men dem der endnu har en mand, de holder ud og passer godt på ham de er blevet gammel sammen med. De magter det utrolige. Hvor er det flot gået.
Jeg har en helt anden opfattelse i den omvendte situation. Jeg tror oftere at de gamle, syge og aldrende kvinder ender på plejehjemmene. Deres mænd magter ikke at passe lige så godt på dem, som konerne her passer og plejer deres mænd. Jeg har ikke noget statistisk belæg for det, men hvis man besøger plejehjemmene gætter jeg på, at der er flere kvinder end mænd på afdelingerne og sikkert også kvindernes gennemsnitsalder er – gætter jeg på – yngre end mændene.

Advertisements