Tags

, , , ,

Chris MacDonald er en utrolig sympatisk formidler. Han fik alle mine dobbelthager til at grine og blive klog på min medfødte nysgerrighed.

Chris MacDonald er en utrolig sympatisk formidler. Han fik alle mine dobbelthager til at grine og blive klog på min medfødte nysgerrighed.


WWF har inviteret Chris Macdonald til at møde medlemmerne og i fællesskab blive klogere på homo sapiens/os selv og naturen. Han kan holde en forsamling på flere hundrede mennesker i sin hule hånd og få os til at grine af os selv. Men ikke mindst få os til at forstå og reflekter over virkeligt alvorlige spørgsmål. Nødvendigheden af at vi får sovet nok. Hvad der sker med især børn og unge, når de ikke får søvn nok. Motion og rigtig kost, men ikke mindst hvad der sker i hjernen/frontallappen når vores tid bruges foran TV, computer, telefon og andre skærme, der sender deres blå lys i hovedet på os. Det burde man oplyse forældre om, medens børnene er små – der skal forebygges for alvorlige skader og manglende empati, hvis vi ikke vil blive vores egen værste fjende.
Han er den fjerde kloge mand, jeg har mødt på 2 dage.
De 3 andre er Karsten J.Møller, tidligere generalmajor og nu seniorforsker ved DIIS, fra samme sted seniorforsker i international sikkerhed Lars E.Andersen og professor Holger Bernt Hansen, Center of African Studies på KU.
På nuanceret vis delte de deres utroligt, store viden med os i A3A under emnerne om Rusland som uforudsigelig magtfaktor, Afrika-udfordring og muligheder og ikke mindst Mellemøsten som verdens brændpunkt.
Jeg ville gerne have hørt Lars E.Andersens indlæg i tide til at kunne have stillet politikerne i vores valgkamp følgende spørgsmål: Hvorfor sendte Danmark kampfly mod IS? Hvad er formålet? Når det der kunne batte bedre havde været nødhjælp og støtte i det kurdiske område. Hvad skal der ske når IS er fjernet? Hvornår er Danmark færdig med indsatsen? Hvad er visionen. Ikke mindst når jeg tænker på, at indsatsen i Libyen har gjort ondt værre. Det samme kan vi vist godt konstatere omkring Irak. Holger Hansen sagde blandt andet, en overdreven personificering af en konflikt – Libyen, Irak…. – er ødelæggende for en indsats (krigs). Libyen var et kæmpestort arbejdsmarked der opsugede al den arbejdskraft som de flygtende afrikanere udgør. Nu strømmer de videre ud til Middelhavet og drukner de ikke, ender de i Europa. Kriser og konflikter reflekterer ændringer i samfundet og den stigende ulighed kommer vi ikke udenom, at gøre noget ved.
Om Rusland blev der sagt mange interessante ting, som fik mig til at forstå nogle af de konflikter der så farligt tales op på trods af, at der mellem Rusland og Europa er mange fælles interesser i f.eks. Afganistan og Syrien.
Jeg kan slet ikke gengive de tre oplæg, men skønt det var grum viden der blev delt ud af, var det utroligt befriende med at få viden frem for politiker gejl og plat. Europa og USA ligger i høj grad som de har redt. Derfor burde både befolkning og politikerne på skolebænken med det fælles formål at forebygge konflikter og træne empati.
Den sidste mand på dækket var politiker. Ja egentlig var han den første og hans oplæg gik egentlig mest ud på at fortælle hvor fortræffelig han var og hvor dygtig han havde ageret i sin tid som minister. Selvforherligelse i høj grad.

Advertisements