Tags

, , , , , ,

Der skives blog - det er mit arbejde.

Der skives blog – det er mit arbejde.


Der er intet som naturen til at læge alle sår. Eller i det mindste komme et lille plaster på og give et lille puf videre.
Det eneste jeg er ulykkelig over, er at jeg glemmer at tjekke apparatet for strøm, hvilket betyder, at der nu ingen billeder er af de blodrøde valmuer i vejkanten. De blå, blå kornblomster lidt inde i kornet. De knaldgule stenbedsplanter der kravlede ud under hækkene og spredte sig i vejgrøften. Marken fyldt med gule følfødder, rød-brune rævehaler så smuk en farvesammensætning, at jeg havde lyst til at smidee cyklen. Hoppe lige ind på marken og lægge mig på ryggen med armene ud til siden og glo op i skyerne, der drev forbi. Udsigten til den blå fjor og de mange grønne nuancer i skovens træer. Ovenover alt ting svævede af og til en duehøj, hvis skarpe øje tjekkede overfladen for mulig føde. Skønt jeg var træt og mast, trampede jeg lystigt i pedalerne, stønnede op af bakkerne, men kom frem til venindens sommerhus i god behold.
Jeg havde aftensmad i cykelkurven og vi kunne spise udenfor i solen og nyde, at det trods alt blev en god dag. Aftentur til stranden og sidde og snakke tæt med udsigt til børn der legede og både som vippede på bølgerne.
Nu hastigt hjem til en kop te og lidt tv. Tidlig i seng i det yndigste gæstehus med ren dyne og masser af frisk luft. Et træhus ånder.
Jeg faldt i søvn som et barn og snorkede 8 timer i træk. Listede ud for at tisse på plænen bag huset og sige godmorgen til hønsene, som allerede var i gang med deres kaglerier. Hurtig ind i seng igen og sove rævesøvn og lytte til lyde og se solen danse på ruden.
Der er intet bedre en at fortjene sin morgenmad. Det er længe, længe siden jeg har spist nyristede boller med ost, drukket grapesaft og spist blødkogt æg. Det var himmelsk. På med rygsækken og i med vandflasken og en travetur på 10 km langs fjorden med udsigt til hvide sejlere, en havkajakklub på tur og den lille færge som tøffede afsted mellem Hundested og Kulhuse. Tjekke et loppemarked ud. !Ih,altså!” Der stod en papkasse med de yndigste rosenkopper og tallerkner, lige til mit Ilsehjem. Men hvor skulle jeg dog anbringe dem på cyklen tilbage? Det gik ikke.
Op på cyklen og 20 km i medvind til toget. Hu hej! Hvor det gik. Nu er min krop godt og grundig blevet brugt. Jeg kan mærke mine kinder brænder, men jeg føler mig rummelig og stærk. Kom an verden. Vi tager en omgang til.

Reklamer