Tags

, , , , , ,

Maratonsagen 2015 i Vartorv begyndte såmænd kl..7.15 i morges og slutter først kl. 22.30

Maratonsagen 2015 i Vartorv begyndte såmænd kl..7.15 i morges og slutter først kl. 22.30


De synger såmænd endnu derinde i Vartorvs gård og er nu nået til Kærlighedssange. Hvem der skal præsentere dem ved jeg ikke. Besluttede mig for at stoppe efter 5 timer, begyndende ru stemme og ondt i bagen af de hårde plastikstole.
Vejret er smukt på denne længste dag, men jeg forstår, at det ikke varer ved. Uha! Du danske sommer, du har sveget mig.
Højskolesangbogen indeholder fine sange. Og heldigvis blev stemningen af og til brudt når det blev alt for nationalistisk og floromvunden. Så blev der sat mangfoldighed på dagsordene og omsorgsvækkeuret blev slået til. Det klappede folk rigtig begejstret af og skønt der helt bestemt ikke var fyldt med list Ø eller Å stemmer i gården, virkede det som om fremmedfjendskheden ikke havde sin gang på brostenene der. Det var rart.
Jeg har taget en pause fra nyhederne i dag og ved ikke hvordan regeringsdannelsen går. Besværligt, gætter jeg på og funderer over, om vi skal til valgurnerne igen inden længe. Jeg håber på agurketiden vil blive brugt på forhandlinger og ikke nedskæringer, medens folk er på ferie og ikke følger med eller gider protestere.
Mærker en lyst til at komme på sommerferie, men hvor hen og hvorfor nu det? Har jo sat næsen op efter at blive i byen og nyde alle dens tilbud sommeren over. Måske er det den der følelse af at blive lidt forladt, når alle andre drager afsted på eventyr. Jeg må se at få skabt lidt sommerferiestemning i min egen lille lejer. På med stråhatten og sommerkjolen, tænde for solen og danse under stjernerne en lun sommernat. Om lidt er der jazz-festival. Det skal blive herligt. og tango-danseskolen har fortsat danseaftner. Ingen undskyldning for at glemme trinene til efterårssemesteret.
Bare rolig, jeg finder på noget. Det er ikke udstyr jeg går ned på. Bikini, solbriller, tæppe og madkurv er klar. Jeg lægger en plan Egon og starter i morgentidlig som sædvanlig med at hoppe i svømmebadet, besøge vaskekælderen og så tager vi den derfra.

Advertisements