Tags

, , , ,

Jeg er ikke sikker på, at der er noget at grine af. men der er 365 dage til at prøve at være glad.

Jeg er ikke sikker på, at der er noget at grine af. men der er 365 dage til at prøve at være glad.


Nogen af os hygger os helt sikkert med, hvordan Lars løkke slider i det for at skabe en levedygtig regering. Uanset hvordan den regering kommer til at se ud, er jeg dybt bekymret for resultatet. Jeg har nemlig så svært ved at se, at det på nogen måde kan blive godt for indvandrer og flygtninge, for kontanthjælpsmodtagere, pensionister, arbejdsløse og syge. Jeg gætter på, at andre overførselsindkomster til landbruget, industrien og selskaber behøver, at føle sig helt så truet.
Det vi kan er at hjælpe hinanden til at gennemskue løgnene, bedragene, fordrejningerne, fortielserne og fastholde et menneskesyn om ligeværdighed, retfærdighed, venlighed, empati og forståelse. Hjælpsomhed og kærlighed.
Det handler sørme om at se mindst tre gode ting før man lægger sig til at sove. Uanset om det er et kærligt kys af sin kæreste, duften af nylavet kaffe eller at begynde på en god bog.
To do listen var la…….g i morges. Nu er en del blevet hakket af, men jeg forundres over hvor mange timer der kan smutte ved pcèn. Bestilling af billetter, tog, teater, skifte læge, ordne bankforretninger. Svare på mails. Skrive nye huskesedler afledt af den oprindelige. Skrive fødselsdagshilsner. Sende breve til dem der har store udfordringer i livet og fortælle dem, at de er i ens tanker. Af og til er det lige før jeg kunne beskæftige en kontoransat på mindst halv tid. Når alt er ordnet er inspirationen til at skrive ikke rigtig til stede mere. Har det overhovedet sin berettigelse at sende noget ud i æteren? På den anden side er dagens refleksion ikke helt af vejen for min egen skyld og det er fortsat helt frivilligt at læse med. Måske nogen genkender noget af det jeg oplever hos sig selv og kan nikke til, at man ikke er den eneste i verden der har det sådan. Andre kan måske undres og tænke, sådan kan det faktisk også være.
I morgen er det Skt. Hans Aften og jeg glæder mig til at synge med på Midsommervisen. Det er en af de sange, som jeg holder meget af. Jeg husker ikke mind barndoms Skt. Hans Aftner og alligevel er det derfra min kærlighed til sangen opstod. Jeg får lyst til at spørge mine søskende om de kan huske noget om disse aftner. Fejrede vi dem overhovedet? Og hvordan?

Reklamer