Tags

, , , , , , ,

Resterne af Gamle Højerup Kirke som i 1910 blev lukket på grund af frygt for klinteskred.

Resterne af Gamle Højerup Kirke som i 1910 blev lukket på grund af frygt for klinteskred.


Man havde lovet regn i massevis, men det var lunt og lækkert på trods af disen og vi fik os en smuk, smuk spadseretur langs kysten ved Stevns Klint.
Den 16. marts 1928 styrtede dele af den gamle kirke i Højerup i havet i et klinteskred. Siden har den været en turistattraktion. Der blev bygget en ny kirke og begge er opført af den berømte kalksten fra klinten.
Men faktisk var det slet ikke her vi begyndte. Jeg har i flere år haft lyst til at se Koldkrigsmuset Stevnsfortet, som blev nedlagt i år 2000 og som i 2008 åbnede for publikum.
En kyndig frivillig. pensioneret herre fra flyvevåbnet guide os sikkert og med engagement rundt i det store underjordiske anlæg. Her er 1,6 km lange gange 18 meter under jorden. 40 år i konstant kampklar tilstand året rundt. Vi er ikke så fredselskende, som vi går og bilder os ind.
Alger og mos overtager store dele af de lange gange, hvor man tydeligt ser de forskellige lag i klinten.

Alger og mos overtager store dele af de lange gange, hvor man tydeligt ser de forskellige lag i klinten.


Efter turen i undergrunden kunne vi i tørvejr spise den medbragte mad og dernæst begive os mod Stevns Fyret. En skøn spadseretur højt oppe på klinten top med udsigt til Øresund og den vidunderlige danske natur.
I Danmark har vi al ting. Smuk natur. Historiske steder. Yndige landsbyer - endnu. Traktørsteder og masser af interessante mindesmærker, der taler om svundne tider.

I Danmark har vi al ting. Smuk natur. Historiske steder. Yndige landsbyer – endnu. Traktørsteder og masser af interessante mindesmærker, der taler om svundne tider.


Sådan en dag er god for mig. Jeg får frisk luft og stimuleret huden og lugtesansen. I dag især af den blomstrende hyld. På en gang sød og en anelse skarp. Øjet ser sig mæt i smukke, smukke billeder af landskabet. Ørene hører de mange fugle langs stien. Og hundesulten nyder jeg madkurvens indhold og den lunkne kaffe.
Hjernen modtager information og ny viden. Lagre og reflekterer.
På vejen hjem blev der indkøbt nye kartofler, jordbær og løg i en gårdbutik. WHAU! At skrabe skinnet af nye kartofler er en oplevelse af de vilde. At spise de nykogte kartofler bagefter er en sand fryd. De blev understreget af steget sild med persille og nu venter de lækreste jordbær.
Så er det man føler sig som lykkens pamfilius.

Advertisements