Tags

, , , , , ,

En isbjørn bliver til. Isbjørn-skulpturen placeres for enden af en 20 meter lang graf der viser udledningen af CO2.

En isbjørn bliver til. Isbjørn-skulpturen placeres for enden af en 20 meter lang graf der viser udledningen af CO2.


På en eller anden måde bundfældede noget der blev sagt i radioen sig pludselig for alvor hos mig. Ikke hvis, men når indlandsisen og Syd Polen smelter vil verdenshavene stige og det vil de blive ved med. Vi kan ikke gendanne isen. Vi kan ikke genoprette balancen. Vi kan ikke putte så store landområder i en dybfryser og gøre skaderne gode igen. Forstå det så og stop, stop. Det drejer sig ikke om de 1½-2 meter vandet når at stige i min levetid. Men jeg har jo børn og børnebørn. Hvad med dem? Har I tænkt på hvor mange flere flygtninge der vil komme, når deres landeområder bliver ubeboelige. Når mennesker ikke mere blot flygter på grund af krig, terror og sult i de såkaldt fattige lande.
Fra Jesu fødsel til ca. 1850 hvor kul og olie begyndte at blive brugt som energikilde i verden, skete der ikke en balanceforskydning i klimaet. Men derefter begynder en stigning, der er nærmest eksplosiv. Der var en nærmest perfekt balance mellem den udledning som afbrænding af træ som energikilde gav atmosfæren og det som opdyrkningen af træ tager ud af atmosfæren.
Nu kan vi ikke engang tælle så hurtig som regnskoven udryddes og ørkenen udvikler sig.
Vi kan hver især stoppe op. Mange bække små gør også en å. Vi kan spise mindre kød, genbruge mere. Sige højt til politikerne, at vi ikke er med mere på den sindsyge udvikling.
Hver eneste gang et lovforslag ikke er godt for fremtidens samfund og bør vi sige fra.
Lige nu siger vi ofte til hinanden: “Det går den forkerte vej”. Så sukker vi og gør ikke mere. Vi må handle i det små og i det store.
Civilulydighed må genopfindes. Holdninger må føre til handlinger. Ingenting kommer af sig selv. Og ingen løsninger kommer ind af brevsprækken.

Advertisements