Tags

, , , , ,

Masser af mennesker var mødt frem til Palæ bars prisoverrækkelse i dag.

Masser af mennesker var mødt frem til Palæ bars prisoverrækkelse i dag.


Palæ Bars prisoverrækkelse af årets jazz pris blev en festlig begyndelse på den kommende uges mange koncerter på plæner, pladser og paladser. Vejret var så vidunderskønt, øllene var iskolde og gratis fra klokken to. Det kunne tydeligt ses på køen af mennesker ned gennem gaden. Desværre var det lidt svært at høre den gode musik indenfor, men stemningen var dejlig.
Heldigvis holdt gode venner stole ved bolværket på Christianshavn, hvor vi som næste nummer kunne nyde Sophisticated Ladies. Jeg er meget betaget af trommeslageren. Hendes udstråling er ren sødme og god energi, men også her var det svært at få fuldt udbytte af musikken. Man har vist ikke lov til at skrue særlig højt op når det foregår udendørs i gaderne med beboelse.
Som en herlig afbrydelse inviterede en af vennerne ombord på sin båd, som lå i Trangraven. Her tilbragte vi nogle herlige timer vuggende på vandet med fuld udsigt til livet på de nye broer. Broerne blev med jævne mellemrum åbnet så skibe med mast kunne passere. Ved framønstring ringede lille Molly for at fortælle, at hun snart tager flyveren hjem til sin mormor. Hvilken lykke.
Et herligt sted at ankre op i sommervejr og jazz på kajen.

Et herligt sted at ankre op i sommervejr og jazz på kajen.


Det var skønt at få brugt benene lidt igen på en smuk turen gennem København hvor alle mand er af huse. Fortove, trappesten, bænke og barer overalt er der glade mennesker, som lytter til musik, som er på vej til koncert eller på vej fra koncert.
Aftenens sidste oplevelse var Jamie Cullum & Tivolis Big Band. En forrygende sammensætning. Jammie Cullum er et rigtig livsstykke og orkesteret hamrende dygtig. Ikke underligt at Tivoli var fuldstændig fyldt med mennesker. Det er hårdt at stå op i en stor menneskemængde og jeg bryder mig normalt ikke om det. det lykkedes dog takket være den gode musik at klare næsten hele koncerten før turen gik hjem efter en dejlig og begivenhedsrig 1. jazz-dag.

Reklamer