Tags

, , , , , ,

Hold da nu op. Jeg synes jeg har et alt for lille køkken lige indtil jeg skal gøre temmelig rent i skabe og skuffer.

Hold da nu op. Jeg synes jeg har et alt for lille køkken lige indtil jeg skal gøre temmelig rent i skabe og skuffer.


I min barndom gjorde vi hovedrengøring to gange om året. Om foråret og om efteråret. Forårsgarderoben blev taget frem og ditto vintertøjet om efteråret.
Min forældre havde et klædeskab i soveværelset ikke nær så stort, som det jeg ejer nu, men det rummede tøj til os alle. 2 voksne og fire børn. Plus sengelinned, håndklæder og viskestykker.
Far stillede to stiger med en lang stang imellem. Så hjalp vi unger med at børe alt tøjet ud i solen og børste det. Der fandtes ikke støvsuger. Solen bagte det igennem og ud kom dyner, puder og tæpper med. Dernæst var det i gang med kost og spand. Senge blev flyttet og der blev fejet og vasket af. Skufferne blev endt på hovedet i kommoden og kom også ud i solen. Sådan som jeg husker det nåede vi både soveværelse stue, køkken og spisekammer på en dag.
I spisekammeret skulle der lægges nyt hyldepapir – hvis der var råd. Eller blev det nye-gamle aviser. Alle tegnestifter blev møjsommelig taget af og gemt til at sætte i det nye papir. Det var en fryd, hvis det var nyt hyldepapir et år rødt og næste år blåt. Når der var højvande i kassen kom der også fine hvide papirblonder på kanterne af hylderne. Hvis ikke kunne vi klippe em ud af aviserne. Jeg husker sådanne dage som en fest. Efter aftensmaden blev gulvene skurret med en stiv børste og inden mor gik i seng ferniserede hun baglæns ind i soveværelset, så det var tørt i stuen til om morgenen.
I dag ville jeg efter flere års synder selv gøre hovedrent i mit køkken. “Føj!” siger jeg bare. Det er da stærkt opreklameret, at foretage sig den slags. Det er jo hårdt arbejde og hvor har jeg dog meget ragelse i et køkken. Kunne jeg mon ikke klare mig med en del mindre. Der står min fantastisk flotte fiskegryde, som jeg fik i fødselsdagsgave af mine forældre. Jeg ønskede den rigtig meget til at lave hele store fisk i. Men det gør jeg jo aldrig mere. Når børneflokken er fløjet fra reden og spisebordet kun kan rumme 4 personer og jeg ikke mere kender nogen der forærer mig friskfanget torsk, ørred eller laks. Hvad skal jeg så med en fiskegryde.
Nu om dage er jeg klar over, at vi har mange flere ting end i min barndom. Hvad mon vi vil med al det stads. det er i det mindste ikke blevet nemmere at gøre hovedrent i et køkken.

Advertisements