Tags

, , , ,

Christian Bundgaard og Hans Knudsen Pianoplayers.

Christian Bundgaard og Hans Knudsen Pianoplayers.


Endelig efter tredje runde blev køkkenet erklæret for: Done! Hvis man ikke lige ved det, kan man næppe se, at en hvid tornado har hærget, men jeg kan.
Så var det på med cykelkysen og afsted til Charlie Scotts, hvor en sød veninde holdt en god plads til mig. Jeg fik første parket til Christian Bundgaard og Hans Knudsens pianoplay. Det gjorde de bare rigtig, rigtig godt og det var svært at sidde stille til den swingende buggy og den traditionelle blues. Den unge og den ældre mestrede musikken på bedste vis. Det blev et par skønne timer.
Glad i låget cyklede jeg videre til Metronomen for at høre Carsten Dahl spille trommer. Med en vis skepsis, men naturligvis kunne han også spille det. Flot energi i trioen. De var så søde og dygtige. En fornøjelig oplevelse at få med på hjemvejen.
På en eller anden måde forekommer det mig, at jazz musikere er nogle særligt søde og varme mennesker. Svært rummelige overfor hinanden. Godmodige drillerier, gensidig respekt og anerkendelse, som de hele tiden viser hinanden, får de koncerter jeg har haft fornøjelsen af denne uge, til at fremstå i et særligt skær.
En enkelt scene fra Højbro Plads forleden var især rørende. Orkesteret som spillede, gjorde opmærksom på, at der blandt publikum sad et menneske som havde været en af Danmarks dygtigste trommeslagere. Manden der rejste var helt klart meget syg og nedslidt, men der var ingen tvivl om, at denne hyldest faldt på et tørt sted. Det var bare så flot gjort.
Dagen er blevet brugt. Nu er det mørkt og et par skændes højlydt udenfor mit vindue. Kvinden er ude af det og ret skinger. Manden lettere truende.
Bliver de ved, kan det blive nødvendigt at gribe ind. Men hvad stiller man op? Jeg må tænke kreativt konflikthåndtering, at invitere på kaffe ud af vinduet vil næppe falde i god jord.

Reklamer