Tags

, , , ,

Nulle og Verdensorkesteret ved Vandkunsten - jazzugen slutter.

Nulle og Verdensorkesteret ved Vandkunsten – jazzugen slutter.


Jeg nåede det, at få en stol ved Vandkunsten og nyde Nulle og hans Verdensorkester med sangerinden Lene som afslutning på en rigtig herlig jazz festival uge.
Her er det fadbamserne der betaler musikken eller rettere de fadbamser værtshusene på Vandkunsten sælger er med til at betale for gratis jazz på stedet. Jeg måtte drikke en med for at sidde på stolen og spiste så i stilhed mine medbragte gulerødder til. Fint nok.
Det var bare ikke energi og kalorier nok til hjemturen. Med ben af gummi og gele i knæene nåede jeg hjem. Fik slæbt mig ind til elevatoren og faldt nærmest ind i èntren. MAD…NU! UHA! Der var bare ikke andre end mig selv til at lave noget. Frem med det kolde kildevand og lidt mandler og jeg klarede lige præcis at få lavet noget rigtig mad før jeg gik helt kold.
Nu ryster jeg ikke mere og hjernen fungerer igen. Det var på et hængende hår. Har prøvet det før. At kræfterne slipper op på cykelturen hjem, fordi jeg har forregnet mig i forhold til mad og måske væske. Det er bare ikke altid så alvorligt. Det ser jo mildest talt dumt ud at ligge og rode på fortovet nedenfor gadedøren, især hvis man lugter af øl. Falckmændene vil nok lade mig ligge og bede landbetjenten i Brøndby putte mig i detentionen til i morgen. UF!
Nu vil jeg skrive til bispen i Nykøbing Falster, ikke om synsforladelse, men spørge om jeg må se hans have på onsdag. For jeg har netop opdaget, ved læsning af dagens avis, at her midt i et villakvarter ligger der en gammel, smuk have. Bag hver en busk og bag hvert et træ gemmer sig en historie. På stenene i haven står navnene på de biskopper, der har levet på Nykøbing Falsters Bispegård. Haven er på 10.000 kvm og gården er bygget af G.Bindesbøll i 1853. Det vil da virkelig være en oplevelse af de helt særlige.
Ellers er der vel ikke meget mere at sige, end at jeg skal tidlig i seng og tidlig op igen.

Advertisements