Tags

, , , ,

Naturen er den bedste medicin når den personlige krise kradser. Et sådant udsyn gør bare glad og taknemmelig.

Naturen er den bedste medicin når den personlige krise kradser. Et sådant udsyn gør bare glad og taknemmelig.


Blandt de rigeste, frieste og ligeste i verdenshistorien – os – oplever vi konstant selv eller vore nærmeste være i krise. Ikke den slags kriser, der opstår når der er tale om alvorlig sygdom, fattigdom og dødsfald. Men personlige livskriser uden direkte ydre årsag. En nagende oplevelse af at vi føler utilfredshed, ambivalens, rastløshed, kedsomhed, en ide om at vi måske skal noget et eller andet – et kald, en mening med livet.
Oveni det er der alle de kollektive kriser, som vi oplever. Der er krise i familielivet, i samfundet, i økonomien, globalt og jeg skal komme efter dig.
Det er hårdt arbejde, at holde sig på stien og svare på alle de spørgsmål som man stiller sig selv hver dag. Hvad ønsker jeg i mit liv? Hvad vil jeg ikke have i mit liv? Hvad kan jeg ikke leve uden i mit liv?
Vi bryder os ikke om alle de kriser. Slet ikke de personlige kriser. De skal helst kureres og overstås, så vi i en fart kan genetablere det gode liv, vi havde før krisen. Bladene, aviserne og tv svømmer over at historier med vor tids helte og heltinder som nu har det godt, men har haft det ganske forfærdelig dårligt og gået så grueligt meget igennem.
At vi har den luksus, at vi kan stille store eksistentielle spørgsmål ved vores tilværelse og måden vi lever vores liv på, var ikke vore bedsteforældre, og i mange tilfældeheller ikke vore forældre, forundt. Det forpligter.
Mit liv er bestemt ikke en dans på roser. AV! som alle andre stikker jeg mig og det gør ondt hist og her. Nogle gange meget ondt. Men jeg vil forsøge, at fortsætte med at være taknemmelig for de særlige øjeblikke, de gode stunder, de uforglemmelige oplevelser, de kærlige relationer. Lykkelig over at nogle mennesker gider mig og prøve at forliges med at blive valgt fra af og til. Nogle mennesker i vores liv har vi den lykke at følges med gennem hele livet, andre for en kortere stund. Jeg synes, jeg lærer noget vigtigt hver gang også når en afsked er svær, uventet og uforståelig.
I dag så jeg afskedsfesten i biografen, den giver et smukt billede af det at miste.

Reklamer