Tags

, , , , , ,

Endelig en sommeraften af den slags som vi alle holder af. Der kan spises ude og måske tales sammen til langt ud på natten.

Endelig en sommeraften af den slags som vi alle holder af. Der kan spises ude og måske tales sammen til langt ud på natten.


Findes der noget bedre end en dansk sommeraften og nat. Der hvor man næsten ikke engang får brug for at tage sin trøje på. Aftensmad under åben himmel. Snak og hygge til langt ud på aftenen og natten, hvis man altså har nogen at snakke med. Aller bedst omkring et bål, hvor de varme gløder danner forunderlige billeder, når man sidder og stirrer ind i den røde hede. Trolddom og spåkoneri. Jeg drømmer mig op i skoven efter en dag med blåbærbørnene og lange badeture i Miens silkebløde vand. Gid min lille, vidunderlige Molly kommer til at opleve det med sine forældre. At deres mange, mange forventninger ikke skuffes. De gør som mange stiller forventningerne meget højt til, hvad en uges ferie skal løse og risikerer at få frustration som betaling.
Min ryg værker. En blanding af manglende træning. Forkerte løft og en dum seng. Det skal være slut nu. I morgentidlig skal der trænes igennem og hverdagen for et par dage genopfindes. Vi er snart medio august og der begynder at komme datoer på efterårets aktiviteter. Snart vender veninder og venner hjem fra ferie og der vil blive masser af gensyn og hyggelige aftaler. Up datering og planlægning af fremtidige gøremål og festligheder.
Måske skal der ske store forandringer i livet. Det sker ofte hver 7. år – altså kan det ikke vare længe før forandringens vinde atter blæser frisk luft i hverdagens tummerum.
Jeg håber for alle, også dem der havde dårligt vejr i ferien, at der er samlet nye kræfter og lyst til at tage kommende udfordringer op. Det meget positive ved at huse min dejlige, lille logerende, er at jeg ikke har gidet bekymre mig om tv og radioavis og dermed ikke er blevet i dårlig humør af, at høre alverdens dårlige nyheder. Avisen er knapt blevet læst og bøgerne ikke åbnet. Jeg er faldet i søvn, når hun har lukket sine yndige, små øjne og jeg er blevet vækket når hun listede ind til mig om morgenen og har sagt: “Mormor”. Underforstået er du der og er du vågen. Hun kan ikke hviske, men taler højt og tydeligt og tramper rundt på gulvet. Tænk at det er nødvendigt for sådan et lille, let barn, at træde så hårdt. Det nytter ikke at tysse og bede om, at hun ikke tramper. Hun fatter det ikke.
Stor tak til min søde underbo som er den der lider og holder ud, selv med et smil på læben og overskud til at synes at ungen trods alt er dejlig.

Advertisements