Tags

, , , ,

Danske jordbær til kr. 40,00 pr. bakke - ikke lige sæson mere.

Danske jordbær til kr. 40,00 pr. bakke – ikke lige sæson mere.


Jeg fortsætter i bogen om mad versus fødevarer og er kommet til kyllingerne, som nogle af os troede var et alternativ til at spise gris. Men hør her:” De sidste dage af kyllingernes 5 uger korte tilværelse kan de dårligt stå og nærmest ikke gå. De er overvægtige, mange har hjertelunge-problemer, fødderne er ætsede af gødning, og benene smerter under den unaturlige vægt”. Dette er kun en brøkdel af sandheden om kyllinge- og fjerkræ opdræt.
Nu må jeg snart købe Lones kogebog for at finde ud af, hvad jeg overhovedet kan spise. I hvert fald ikke flere kyllinger til mig uanset om de bliver kaldt Gårdmand Bjørns fristelser, Grønnelunden eller Kærlig Kylling.
Som om de læste lidelserne ikke var nok, måtte jeg bide i det sure æble og æde den besked, at jeg burde holde op med at danse, vandre og måske træne. Fødderne holder ikke til det. Tænk engang at ens eget transportmiddel kan blive slidt op, før jeg er klar til at sætte mig lænestolen under læselampen. Desværre tyder meget på, at der ikke kan skiftes dæk eller fælge på mig, uanset om det er til sommer eller vinter brug.
Jeg kan umuligt være den første kone, der har slidt fødderne i stykker, så hvorfor har skofabrikanterne ikke fundet på noget til os endnu? Jeg kan sku da ikke rende rundt i skotøjsæskerne eller på bare fødder. Vi vil have kondisko med god plads, stive såler og indbyggede indlæg, der afhjælper udfordringerne. Der må kunne opfindes dansesko af ditto kvalitet. Nogle vandresko og støvler er ikke helt tossede – der skal være håb forud og mange km. i bentøjet endnu. SKAL.
Og hvad kommer skavankerne så af? Genetik? Ungdommens letsindige omgang med stilethæle og spidse snuder? Det er ihvertfald ikke fordi jeg har stået i lort til halsen ligesom kyllingerne. Ikke noget entydigt svar, men mine knyster minder til forveksling om dem min moder havde – kan jeg se nu. Den arv er nok desværre sværere at forvalte, fordi den skal være en del af mig i mange år mere, end den blev min mors.
Øv, øv! og atter øv! Det er den slags begrænsninger og fremtidsudsigter, der minder en om, at man ikke er 27, sådan som det af og til føles inde i hovedet.
Et eller flere af de dilemmaer nutidens alderdom står i. Vores biologiske alder svarer ikke til vores psykiske alder.
Så I for resten TV udsendelsen forleden dag om en miss konkurrence i USA – Florida vist nok – damerne var langt op i firserne og så i hvert fald på afstand meget flotte ud. Mon nogle af dem havde fået nye fødder?
Kan man forestille sig en miss senior konkurrence her i DK? HM!

Reklamer