Tags

, , , ,

her sad vi så i sommervarmen og kiggede ud over lystbådehavnen og talte om løst og fast.

her sad vi så i sommervarmen og kiggede ud over lystbådehavnen og talte om løst og fast.


“Kærlighed måles ikke efter, hvor mange gange vi rører ved hinanden, men efter, hvor mange gange vi når hinanden”. Sagde eller skrev Samuel Johnson.
Kærlighed er et stort ord, at elske et andet menneske er vanskelig at definere og opfattes sikkert forskelligt. Jeg tænker på de mange slags kærlighed, jeg møder.
I dag tænkte jeg på den kærlighed, jeg har til min dejlige, livskloge og fantastiske ældre veninde – hun er mere end det. Hun taler engang imellem på en sådan måde, at jeg mindes om, at hun ikke er her for altid. Så svømmer mit hjerte over af kærlighed, som jeg håber hun forstår. Og jeg bliver så bange for den dag vi ikke mere skal mødes og snakke sammen i denne verden. Savnet bliver uendelig stort.
Og jeg tænker på min kærlighed til lille Molly. Den er så omfangsrig og nogle gange så smertefuld fordi den ikke kan forløses, at jeg ikke selv forstår hvor den kraft kommer fra. Af og til titter minderne frem – i mødet med Molly – om samme betingelsesløse omsorg og kærlighed til mine 2 store børnebørn. Nu er de 2 store og vore veje mødes ikke så tit. Kærlighedsrelationen mellem os er anderledes, men det bånd vi engang knyttede eksisterer og vil forhåbentlig aldrig briste.
Min kærlighed til mine tre skønne børn, kan ikke overskygges af noget. Den er helt unikt og betingelsesløst. Jeg kan synes deres handlinger er tossede, men som mennesker vil jeg altid elske dem og være stolte af dem. De er mine pragtfulde børn. Hver på deres måde.
Når de gengælder min kærlighed kan jeg gå på vandet.
Forleden blev jeg forfremmet til soul mate og egentlig ganske rørt. Det er en anden slags kærlighed som ikke kræver fysisk nærhed, men i høj grad gensidig tillid og rummelighed. Det er smukt.
Så er der båndene til ens søskende og deres børn. De bånd er af den slags, at skønt vi ses sjældent, opstår kontakten som var den fra i går, når vi mødes. Og den fælles historie fra barndommen kan kitte meget.
Kærligheden til veninderne er også særlig. De er en del af mig og mit liv. Vi når virkelig hinanden og jeg bliver dybt, dybt rørt over en tanke, en gestus, en lille gave efter en ferie eller et postkort der viser, at vi er i hinandens tanker, også når vi ikke er sammen. Og vi har et gensidigt ønske om at gøre hinanden glade. Hvor er det dejligt.
Kærligheden til det andet køn. Det er det sværeste og et kapitel helt for sig selv. Men intet er over og intet er under, kærlighed er bare så forskellig og berigende. Gid alle mennesker have nogen de kunne og måtte elske og få kærlighed til gengæld.

Reklamer