Tags

, , , , , , ,

Realitymaleri en genre der i høj grad afspiller hverdagens små og store dramaer.

Realitymaleri en genre der i høj grad afspiller hverdagens små og store dramaer.


Jeg er glad for, at jeg gik en tur på Kunst museet i Randers. Et udmærket et af slagsen. I øjeblikket med en rigtig god udstilling af realytymaleren Peter Carlsen. Det er en udstilling med humor og et godt blik for hverdagens store spørgsmål. Peter Carlsen iscenesætter sig selv og lader derved ikke andre om upassende grimasser og afsløringer. Den rusketur han giver os er ikke mindre effektfuld og han minder os om at Danmark er en krigsførende nation. Han udfordrer nationalismen og vores forestilling om det gode liv og den store forbrugerfest.
Spændende udstilling som varmt kan anbefales om nogen skulle komme i nærheden af den.
Eftermiddagen bød på smuk spadseretur til kirken, hvor jeg senere blev overrasket af min datter og svigersøn. frisk kørt fra Sjælland til Randers for at nå til bryllup, på arbejde og i dag til barnedåb.
Godt jeg ikke vidste om det, så ville jeg for alvor være blevet nervøs.
Helt så varmt som lovet, blev vejret ikke og alligevel kunne gæsterne opholde sig udenfor på terrassen til Heidis Kro indtil brudeparret vendte tilbage til selskabet efter fotograferingen.
En herlig fest på helt traditionel vis her på egnen. med en masser lækker mad. Skønt man kun smager på en lille, bitte smule var det godt med elastik i taljen. Masser af taler og jeg må sige det unge par havde ordet i sin magt, da de holdt rørende og kærlige taler til hinanden. Som forlovet gennem 17 år, aner man, at her forhaster ingen sig. Til gengæld er sagerne solidt forankret.
Til slut måtte jeg overgive mig til forkølelsen, hovedpinen og dampe hjem i seng. Altså fik jeg ikke set brydevals og bryllupskagen blive skåret for – øv!
Nu sidder jeg her og hoster og nyser ud i det fine værelse. Atter med en knivskarp udsigt over den gamle havn. Vandet er spejlblankt og en tremaser ligger og ser så fin ud.HM! Jeg synes stadigvæk at der ligger kulbunker på kajen. Putter de det i fyret under den store skorsten, der i dag sender blåsort røg mod himlen?

Advertisements