Tags

, , , , ,

Her er gudesmukt. Godmorgen Loch Ness.

Her er gudesmukt. Godmorgen Loch Ness.


Vi sov rimeligt godt ovenpå gårsdagens flyve- og bustur til Fort Augustus. der blev serveret dejlig morgenmad med havregræd og hjemmelavede marmelader. Turlederen er gammel militær mand så på slaget kl. 8.00 gik dagens program i gang. Og hvilken dag. I gudesmukt vejr har vi bevæget os rundt i Harry Potterland hele dagen. En rute på ca. 21 km og 7 timer på et stykke det der kaldes The Great Glen Way. Et system af søer, floder, sluser, broer. Op ad lyngklædte bakker, ned i grønne dale og gennem lysegrønne mosskove. Solen glitrede i vandet og varmede os å ryggen. Nogle blev ganske røde i nakken. Solcreme havde ingen tænkt å. Til gengæld blev der købt stort ind af myggenet og myggespray. Frokostmadpakken blev indtaget ved en sluse hvor vi kunne nyde synet af to både der skulle sluses igennem. The Caledonia Canal som vi fulgte blev indviet i 1866 og gør det muligt at sejle fra Atlanterhavet til Nordsøen. På turens sidste etape kunne vi se ud over Fort Augustus og Loch Ness søen. Lyngbakkerne i deres dyblilla og lyserøde pragt bredte sig som et tæppe fra toppen af bakken og ned til byen.
Hjemme på hotellet ventede Chris med koldt fadøl i mange sorter. Jeg prøvede en rød cider. Badet hjalp på træthed og meget, meget ømme fødder. En halv time på sengen gjorde underværker før turen gik til en af de lokale pupper for at spise fish and chips og drikke mere koldt øl. Maden kan man ikke sige noget pænt om, men deres øl er gode sager. Nu er vi atter tilbage. Jeg tror alle mand er tørnet ind og glade for at blive strakt ud I morgen er der morgenmad kl. 7.00 og så er det på med vandrestøvlerne igen.

Advertisements