Tags

, , , ,

Loch Ness søen set fra morgenstunden på en fin sejltur. Vi så ikke noget monster.

Loch Ness søen set fra morgenstunden på en fin sejltur. Vi så ikke noget monster.


Hvis vi ville kunne vi få alle tiders kæmpe store skotske morgenmad i dag med blodpølse og æg på alle måder. Men aftenens store middag med 3 retter, som slog mig helt du levnede ikke plads til denne overådighed.
Hele dagen har vi sejlet og spadseret rundt den skønne lille by Fort Augustus og i timer betragtet arbejdet med at åbne og lukke sluserne og lade bådene komme igennem. Der blev tid til at drikke kaffe i solen og skrive postkort. Købe sandwich hos den lokale slagter og spise dem udendørs i det gode vejr. Eftermiddagen bød på “Grass Bowl” i hotellets have og medens nogle drak de sorte pinte, dystede resten af holdet om at blive vinder af dagens dyst.
Om lidt skal vi spise sammen på hotellet og efter middagen spiller, danser og synger døtrene til værtsparret skotske sange for os. Pejsen er tændt og baren er åben.
Det har været fint med en fridag, så fødderne og benene kunne hvile. Desværre føler jeg igen, at jeg har fået feber. Det bliver træls at slæbe kroppen de 1000 meter op, hvis jeg ikke får det bedre. Måske nattens søvn vil hjælpe lidt på situationen.
Der skal pakkes i aften og der bliver tidlig afgang til Ben Nevis 1344 meter – spændende at få udsigten derfra.
Forsøgte at komme til at kigge indenfor i klosteret på vejen hjem. det skulle være vældig historisk og fint indeni, men den gik ikke. Måske vil vi liste os ned og tage billeder af de farvede ruder i aften når lyset skinner ud.
Det må slutte her for i dag. Fisken venter på at blive spist.

Reklamer