Tags

, , ,

Et af Bodil Neergaard smukke håndvævede billedtæpper.

Et af Bodil Neergaard smukke håndvævede billedtæpper.


UHU! Hvor er jeg ked af det. Nu har jeg ingen billeder at lægge på bloggen i dag af den skønne, men meget våde Walkathon tur på 10. km gennem smukke parker i København. Der var ellers et par rigtig gode nogle af min veninde, som fortjente at blive vist frem.
Men en ulykke kommer sjældent alene. I går aftes mistede jeg min telefon og i dag mit fotoapparat. det er ikke til at bære. begge dele bruger jeg hver eneste dag.
Først roder man hele rygsækken igennem: “Det må jo være der et sted”. men nej det er det ikke. så spoles hele filmen fra dagens og aftenen tur tilbage og på et tidspunkt går det i sort. Jeg ved hvor jeg tog det sidste billede. Er overbevist om at jeg puttede apparatet i rygsækken, men det er der ikke. Herfra er alt sort.
Udover det er en væsentlig udgift er det til stort besvær. Sådan er det når koncentrationen svigter og det må jeg indrømme. De seneste dage har jeg haft meget svært ved at holde fokus. Lettere stress og tankerne kredser om noget helt andet.
Når det er sagt var det tros regnen en god oplevelse at gå og for hvert skridt vide, at der kom penge i kassen til forældreløse børn eller til Hjerteforeningen. Begge dele værdige formål og når man så samtidig selv får noget ud af det: Frisk luft og motion, en hyggelig sludder med en god veninde, kan alle være glade. hvis altså det ikke lige var for at jeg går og smider alle mine ting væk for tiden.
Lige nu tror jeg ikke der er andet at gøre end at hoppe i nattøjet og sætte mig i sofahjørnet og være helt stille. Der kan jeg vel ikke lave ulykker.

Advertisements