Tags

, , , , ,

En bregneskov. bregner er ikke naturlige i Skotland, men nogen har indført noget og nu er de ved at dræbe lyng- og græsarealer og dermed ødelægge de også fårenes normale levesteder.

En bregneskov. bregner er ikke naturlige i Skotland, men nogen har indført noget og nu er de ved at dræbe lyng- og græsarealer og dermed ødelægge de også fårenes normale levesteder.


Over ryggen på sofaen hænger en uges aviser slået op på forskellige artikler, jeg ikke må glemme, men måske skal gemme. I sengen, ved sengen ligger bøger jeg skal læse for at kunne deltage i gruppen af samfundskritiske venner. På skrivebordet, køkkenbordet og spisebordet ligger der blade, artikler, brochurer som er vigtige og som jeg ror jeg skal bruge og derfor ikke må komme for langt væk. Scan dem og læg det hele på nettet. Det har jeg ikke lyst til og heller ikke tid til, for det betyder ude af øje ude af sind – så hvorfor forurene luften med endnu flere ord. Hvorfor overhovedet bruge mere tid ved pcèn. Den sluger i forvejen mange timer ikke til fornøjelse som nu når jeg skriver blog, men når jeg skal klare egne hverdags-forretninger.
Det gør den når jeg skal ordne mine egne affærer. Som f.eks. nu hvor jeg først modtager et brev om, at min pels er blevet stjålet hos det pelsfirma som opbevarer den hele sommeren. Et rigtigt Olsen Banden tyveri, men det er min egen forsikring der skal betale. Godt så. Jeg finder ud af hvordan jeg skal anmelde og vedhæfte fornøden dokumentation. Så starter korrespondancen. Kvittering for pelsen er ikke nok. Der skal indhentes genanskaffelsespris hos pelsforhandlere af tilsvarende pels. Det lykkes til sidst. Prisen er den samme som det jeg købte den for, for 7 år siden. Herefter meddelelse om, at jeg kan få pengene minus 25%. Jamen, den var så fin som ny. Her går det virkelig op for mig. At alt hvad jeg ejer, der er mere end to år gammelt – det er det meste – vil blive nedskrevet til en værdi af ingenting. Så hvis mit indbo brænder eller stjæles. Lider overlast på grund af skybrud og oversvømmelse. Så får jeg faktisk ikke penge til at kunne bo og klæde mig som nu. Det er da en rigtig kedelig tanke, når man nu går og passer rigtig godt på sine ting. Forsikringssvindel? Nej, man skal huske at læse det med småt og dernæst forstå det.

Reklamer