Tags

, , , , , ,

Det er helt umuligt at gengive den skarphed der spejlede sig i søen på vej hjem. Men stemningsfuldt var det.

Det er helt umuligt at gengive den skarphed der spejlede sig i søen på vej hjem. Men stemningsfuldt var det.


Månen spejlede sig i søen. Træerne og skyerne stod skarp aftegnet i vandspejlet og Domus Vista funklede både på afstand og som spejlbillede. Jeg måtte af cyklen og prøve at tage indtrykket med hjem og dele med jer. det var sent og helt stille og mørkt omkring mig. Køligt og skarpt. På søen rappede en and søvnigt godnat og en enkelt sen løber sendte bløde fodtrin hen over asfalten. Havde der været en bænk ville jeg nok havde slået mig ned og nydt det lidt længere. På den anden side drev sulten mig også hjem. Det er svært at spise aftensmad på forhånd. Jeg glemmer jeg er sulten, men på vejen hjem fra tre timers dans kommer jeg i tanke om det og er ved at rive døren af køleskabet når jeg lander på adressen.
Nu er der ro på efter en ostemad og en kop varm te og en dejlig snak med en god gammel ven, som godt ville giv mig et godt råd om nogle praktiske opgaver, jeg har svært ved at finde en løsning på. Himmel og bøf hvor jeg savner en handy mand. Ikke en som skal udnyttes og løse alle de praktiske problemer der opstår i en husholdning. Men en mand jeg kunne spørge til råds og måske en som ville uddanne mig, så det næste gang ikke var så svært.
Hvorfor er der ikke flere pensionerede mænd der slår sig sammen og laver et handy firma? Et sted hvor vi enlige kvinder uden oplæring og opdragelse i praktiske gøremål kunne få lidt støtte. Vi kunne jo kvittere med hjemmebag, syltetøj, en stoppet strømpe, sy knapper i, lave mad – alt det som min generation lærte, men som ikke er nær så anvendelig i dag som håndværkersnilde eller hjælp til at få pcèn på ret køl igen.
Der må udtænkes en plan.

Advertisements