Tags

, , , , , ,

I morges så jeg solen stå op over regnskoven.

I morges så jeg solen stå op over regnskoven.


Det er rent ud sagt irriterende, at jeg ikke kan lægge aktuelle billeder op. Men det vil ikke fungere. Desværre for de første meget smukke billeder tog jeg kl. 05.00 fra flyvemaskinen, medens solen stod op over regnskoven og farvede himlen i alle de smukkeste røde nuancer. Ind imellem alt det sortegrønne lyste floder som slanger og små byer som glitrende smykker dybt under os.
Mange timer senere landede vi i Buenos Aires lufthavn efter ca. 14 timer på vingerne fra London. Nu er der gået 14 timer mere og den første udmattelse har fortaget sig. Jeg er mæt efter en traditionel argentinsk middag bestående af brisler, stegt kød, blodpølse og kylling. Salat og pomefrites. Middagen begyndte kl. 21.30 på en traditionel restauration og et meget dygtig ungt par dansede tango for os.
Forinden havde vi fået vores første 2 timers undervisning i den danske kirke. Ja, tænk engang her lagde man dnsegulv til, fordi deter dejligt når danskere kommer forbi. Et interessant sted med et bibliotek med den største saming af Kierkegaard uden for Danmark.
Det var skænt at danse. Vore to lærer er søde og dygtige og de fem taxidansere er ligeledes rigtig dygtigere dansere, så skænt vi var trætte var humret højt og danseglæden i top.
Hotellet er gammelt, men ok og betjeningen venig. Det ligger desuden meget centralt og vi kunne gå en fin tur efter ankomsten og drikke kaffe på en herlig cafè. Gaderne fortæller, at der er optakt til en slags helligdag i morgen. Måske snarere en festdag. Mange indianerne eller deres efterkommere mindes de store massakre fra for ca. 500 år siden. Æv igen, at jeg ikke kan få plantet nogle af de interesssante billeder jeg har taget.
Byen ser slidt ud, men oser alligevel af storslåethed. Minder mig om Madrid i en lidt forfalden udgave. I dag er det stille, dels på grund af at det er søndag og dels fordi det er koldt og regner lidt. Så gider de lokale ikke gå ud. Det bliver der rådet bod på i morgen når byen vågner til en ny arbejdsdag.

Advertisements