Tags

, , , , , ,

Det er nødvendigt konstant at huske at tage billeder når jeg vil skrive på bloggen.

Det er nødvendigt konstant at huske at tage billeder når jeg vil skrive på bloggen.


Helt ærlig dagene og timerne forsvinder for mig og jeg mærker lidt metaltræthed. Det er meget, meget upassende for der er så meget jeg gerne vil opleve, se, høre, forstå, deltage i og dele med andre. Livet er så kort og det er den mindste del der er tilbage.
Det er ikke første gang jeg oplever, at pensionister har travlt. Og dog havde jeg lovet mig selv, at når jeg blev pensionist skulle hvert minut nydes. Fordybelse skulle der til, for det var noget af det jeg savnede, medens jeg endnu var på arbejdsmarkedet. Nu er kl. 20.00 og jeg har først sat aftensmaden i ovnen. Ikke at det gør noget, men sådan går det tit. Og aftenen trækker også ud. Natten bliver kortere og kortere og det er svært at vågne og få benene ud af køjen om morgenen. Og hvis jeg ikke står op bliver dagen ikke lang nok til det program jeg har tænkt mig.
Det er naturligvis et luksus problem og bestemt ingen klage. En undren og en konstatering, som kun jeg kan ændre på. Det må jeg gøre, inden jeg bliver for træt til at nyde hvert minut.
I går gik turen til glHoltegaard for at opleve Art Deco i dans billedkunst fra 1910-40. Det var længe siden jeg havde været der sidst og rart at gense stedet. Det var også dejligt at opleve kunsten med gode og kloge mennesker. Særlig optaget er jeg af Gerda Wegener og glæder mig til den udstilling der kommer i foråret på Arken. Der var også overraskelser imellem. Desværre nåede jeg ikke at se filmen Kvinden i Guld, hvilket ville have været en passende optakt til udstillingen. Det nåede jeg så til gengæld i dag og det er jeg glad for. Trods kritikken var det en udmærket film, måske først og fremmest båret af de dygtige og dejlige skuespillere.
Aftenen i går bød på et første møde med Nattergalene live. Det var både sjovt, plat og god piktråd. Det er musikalske folk.
Og dagens bedste var vist mødet med min ældste og dejlige datter en god times tid til snak og up datering. Det er ikke så tit at jeg ser mine børn og børnebørn. Alle har travlt og er optaget af vores liv. Jfr. ovenfor mig selv. Til gengæld er det perler på min huskesnor, som jeg passer rigtig godt på.

Advertisements