Her til aften var det lille brotårn åbent. Jeg gik ind for at kigge - en spøjs oplevelse, med dejlig jazz musik og fin udsigt over den aftenbelyste by.

Her til aften var det lille brotårn åbent. Jeg gik ind for at kigge – en spøjs oplevelse, med dejlig jazz musik og fin udsigt over den aftenbelyste by.


Jeg spiller klassisk musik, en fin lille gave fra en veninde, som jeg i dag har besøgt. Vi inviterede mig til at se Greensquare. Her er mange haller fyldt op med antikviteter, møbler, tekstiler, tapeter, underlige ting lige fra en kæmpe budda, til sjove gamle glas. I bunden ligger en blomsterbutik og hvilken herlig overdådighed her til jul. Jeg får lyst til at pynte op med masser af blomster i glas og potter og fuglebure. Det var mindst lige så interessant som at være på museum eller i ens drømmebutik. Det kan klart anbefales.
Bagefter blev jeg beværtet efter alle kunstens regler og forstår derfor ikke, at jeg kan være sulten efter mad nu? Måske er det noget helt andet jeg er sulten efter? Så mæt var jeg, at jeg besluttede at spadsere ind til byen. Det var et godt valg for på broen fra Christianshavn til København var et af de små brohuse blevet åbnet og fyldt med jazz musik. Jeg måtte ind for at kigge. Der var meget lidt plads, men udsigten over havnen og lysene i byen var flot. Videre til Børsen. Her var tændt fakler og klart en spændende event. Tænkte jeg hellere også lige måtte kigge ind. Men NIX! Det var en udstilling af dyre og kostbare ure og juveler og der måtte jeg ikke komme ind, forsikrede den kæmpestore vagt med sin – i øvrigt – venlige hund.
Når jeg nu var i gang kunne jeg lige så godt fortsætte til fods op igennem Købmagergade og nu er der sandelig kommet et tysk julemarked til byen med små træhuse, glüewein, pølser og pandekager. Duften af glög og brune kager smøg sig gennem gyderne.
Med ømme fødder og trætte ben kom jeg ombord i toget og fik spændt sofaen på ryggen med aviserne og en kop kaffe indenfor rækkevide. Enig med mig selv om, at jeg ikke skulle have mere mad i dag. Men sulten gnaver – den ene eller den anden slags.
Stemningsfuldt lille kig.

Stemningsfuldt lille kig.

Advertisements