Tags

, , , , ,

Min nye og helt specielle ven. Jørgen Warings maske er flyttet ind hos mig.

Min nye og helt specielle ven. Jørgen Warings maske er flyttet ind hos mig.


Mit i min glæde over min nye logerende, er jeg nødsaget til at lade ham forstå, at han er flyttet ind på et tidspunkt hvor verden er af lave og der ikke er tidspunktet til at feste over hans ankomst.
Verden græder og er endnu engang rystet. Det vil sige den vest europæiske verden. Længe har menneskene grædt, været rædselsslagne, lammede og bange i andre dele af verden. Der sker der fortsat uhyrligheder. Der falder bomberne stadig. Sindsyge og fanatiske tosser skyder uskyldige mennesker studerende ned. Det er som om verden er gået helt i selvsving. Og medens højstående statsledere, embedsmænd og institutionsledere forsøger at sige, at vi ikke skal lade os skræmme, ikke gøre det til en krig mellem dem og os, så får en vis Søren Espersen lov til at fortælle i æteren, at det ikke blot er ok, men nødvendigt at Danmark smider bomber også i hovedet på uskyldige kvinder og børn. Hvor vanvittigt kan det blive? Hvorfor kan det ikke lade sig gøre at tale om fred, forsoning, forståelse for årsagerne til krig, sult og nød.
Kan vi ikke fatte, at medens vi synes det er ok, at anderledes tænkende, andre hudfarver og folkeslag er mindre værd end os og ikke bedre værd, end at vi kan tillade os at dræbe dem, lemlæste dem, undlade at komme dem til undsætning når tørken sætter ind, kanalerne tørrer ud og køerne dør.
Er det da så fuldstændig uforståeligt at vi er ved at skabe de Islandske Sagaer i verdens format. Hvor øje for øje og tand for tand i den mest blodige udgave er det vi ser omkring os. Krige løser ikke konflikter, det gør fred.
Jeg synes vi har grund til at være rigtig bange, men det er angsten for krigsgale politikere og magtmennesker i mit eget land jeg er mest bange for. De alene bærer skylden for optrapning af risikoen for terror og krigshandlinger hvor Danmark er meddelagtig.
Gid jeg kunne trylle, så ville der straks ske noget helt andet.

Reklamer