Tags

, , , , ,

BBC på besøg hos La Glace med Englands vigtigste kagekonge? Hvem det så end er?

BBC på besøg hos La Glace med Englands vigtigste kagekonge? Hvem det så end er?


Før jeg i går tog på La Glace for at markere Mariannes fødselsdag med et super lækkert lagkagestykke, havde jeg tid til at høre radio 24-7. programmet kørte i baggrunden, men pludselig spidsede jeg ører og så blev de ganske røde – af skam i grunden.
To unge kvinder kommenterede og diskuterede – jeg ved ikke hvem de var – med en kvindelig journalist, hvis stemme nærmest blev skinger – men de unge havde ret, havde de. Den ene kommenterede det jeg blandt mange andre havde gjort på face book, nemlig at iklæde mit billede de franske farver. Hyklerisk og alt for nemt med et tryk, at lade som om vi sørger. De havde jo ret, det er alt for nemt, hvis vi nu også går over til digital sorg ved at trykke på en knap og så er det overstået. Der sker ingen forandringer, hvis vi ikke forholder os til og handler på situationen. Og hun har også ret i, at der ikke er tale om ægte sorg. Jeg ved hvad jeg taler om. Jeg er som de unge kvinder ved at brække mig over dansk presses konstante og salvelsesfulde lirum larum og unuancerede kommentarer og udsendelser. Det er rædselsfuldt, og burde selvsamme presse ikke gå i selvsving over at DK nu sætter uledsagede flygtningebørn i fængsel, udviser 18. årige til den visse død, nedsætter hjælpen og dermed mulighederne for at folk i de såkaldte nærområder kan overleve på en menneskelig måde. Det er ondt gjort og det gør vi. Vi er de medskyldige. Vi avler selv terroristerne og når de vender de geværer, visse stater selv har udstyret dem med, mod os beskriver vi det som om der findes en slags onde mennesker DEM og vi de GODE, er helt uskyldige. Hvor er det i grunden grimt. Jeg beklager, at jeg hoppede med uden at tænke mig om. Det betyder ikke, at jeg går ind for terror. Og det betyder ikke, at jeg ikke synes det er forfærdeligt for dem der døde, og endnu mere for dem der måske bliver invalide psykisk og fysisk af at have oplevet situationen. Det betyder ikke, at jeg ikke føler med de pårørende. Men det har ikke noget med sorg at gøre – jeg kan ikke mærke det på den måde. Og jer stadig harm over, at ingen iklæder sig andre flag, der hvor mennesker tortureres, dræbes, lemlestes og udsættes for terror og det der grænser til folkemord.
Det er for billigt at nøjes med en digital sorg. Hvis vi mener noget overhovedet, gør vi noget for at ændre ufred og uretfærdighed.

Advertisements