Tags

, , ,

december 2015 015
Her er universet frozen. Tøj. Sko. Legetøj, bøger og tallerkner. Jeg vil tro, at hvis vi kunne iklæde gulerødder, ærter og brokoli så ville børnene med fornøjelse spise det.
Da barnet søvndrukken slog øjnene op i nat ved min ankomst skulle jeg lige vide, at hun sov i en lyseblå silkekjole med frozen på til ære for min ankomst. Så faldt øjnene i igen og hun sov til den lyse morgen, som begynder omkring kl. 8.30 lige som derhjemme.
Vejret er mildt og mange blomster er sprunget ud. Græsset er grønt og frodigt og de øjeblikke solen skinner kommer den let op på 20 grader. Indenfor er det en ganske anden sag. hvis vi er heldige holder vi de 17 grader og gulve og væge er iskolde. Præcis som sidste år. Denne her gang har jeg dog anderledes klæder i kufferten til at overleve. Til gengæld kan det blive for varmt udenfor.
Moderen blev kaldt på nattevagt til en ekstraordinær dårlig patient og fik kun få timers søvn, inden vi skulle med en veninde op på bjerget for at hente juletræ. Hold nu op. Der blev gået til makronerne i den store indendørs planteskole. Juletræet blev fundet og slæbt hen i bilen og en smuk julestjerne kom med i købet.
her er det skam december og det er ganske vist.

Reklamer