Tags

, , , ,

Det er svært at se hvem der er mest bange for ulven.

Det er svært at se hvem der er mest bange for ulven.


Dagen begyndte med et dansk julemarked og her fik jeg bekræftet, at danskerne i udlandet er 1000 gange værre, når det gælder at holde danske traditioner og skikke i hævd, end indvandrerne i Danmark gør og får lov til. På et center, der ville svare til Rødovre centrum – dog mindre – var der en skov af juletræer. En julemand gik rundt og delte godteposer ud til børnene. Små piger gik i Luciaoptog med levende æsler forrest. Der blev serveret glög og æbleskiver ved borde med røde duge. ved lange borde kunne man lave egne juledekorationer og ikke mindst blev der spist hot dogs med det hele. Røde pølser vel og mærke efterhånden lidt af et sjældent syn i DK. Men hyggeligt var det i det skønne vejr, at sidde udenfor i solen og nyde sin glög og se ungerne lege, ride på en hest, klappe æsler og stille sig under snevejrsmaskinen og blive fyldt med en slags sæbeskum i håret.
Alle danskerne i området sætter åbenbart hinanden stævne sådanne steder. Rige som almindelig middelklasse mødes i et get together over røde pølser. Lidt morsomt når man tænker på om det kunne lade sig gøre i DK, at fejre ramadan midt på pladsen i Rødovre centret med samme rummelighed.
Senere på dagen fik jeg flere timers spadseretur ved stranden i det mest vidunderlige vejr. Solen skinnede varmt og jeg ønskede kun, at jeg havde taget sommertøj på. På nogle klippestykker kunne jeg sidde og se og lytte til bølgerne, medens to unge forsøgte at træne på deres surfebrædder. Enkelte børn bade og kærestepar sole sig og spise picnic. Jeg fik samlet smukke skaller, farverig tang og enkelte små og slidt træstumper og lidt mos til årets juledekoration. Det var rigtig, rigtig svært at løsrive sig fra den skønne strand. Men hjemme ventede der forkælelse med dejlig mad og aftenhygge. Ikke mindst skulle der laves mad til julenissen, som åbenbart kommer her om søndagen.
En dejlig dag.

En dejlig dag.

Advertisements