Tags

, , , , ,

hvis du ser godt efter, kan du se tyrefægterarenaen nede i Mijas og amfieteatret ved den Botaniske Have.

hvis du ser godt efter, kan du se tyrefægterarenaen nede i Mijas og amfieteatret ved den Botaniske Have.


Tågen, havgusen, skyerne eller hvad det nu var lå tungt over Benalamadena Pueblo, da jeg langt om længe kom ud af fjerene. Det gav tid til at lave morgengymnastik, vaske tøj og andre små pligter. Ved totiden havde solen brændt sig et hul igennem den grå og tunge masse og fast besluttet på at finde en camino nord for Mijas, hoppede jeg på den lokale bus. Nu erfarede jeg en ny ting. Det koster 1.55 herfra og til Torremelino, hvilket tager mellem 45 min. til en time. Op til Mijas som tager max. 20 minutter koster det 1.65. Men det er fordi vi skifter zone undervejs. Skøre priser den stakkels buschauffør skal konstant rode rundt efter de små byttepenge, men sådan er der så meget.
Mijas er en fantastisk skøn lille by. Fyldt med æsler og heste taxi. Hvide huse som klamrer sig til klipperne, smalle snoede gader og trapper. Pludselige små pladser med cafèr og restaurationer og masser af turistbutikker, men rigtig god kvalitet og en del kunsthåndværk.
Det var bare ikke det jeg var kommet for at studere i dag. Første stop var turistkontoret. Men fortsat ingen kort over vandrerruter. Hvor mon den slags findes. Et forsøg på rådhuset gav heller ikke pote – der var lukket.
Godt så. Jeg havde en ide fra et turist kort og krydsede hovedvejen mod Coin nord for byen og fandt en sti. Her oplyste et skilt, at en ung mand, trods sin vandrer erfaring, fortsat er forsvundet i bjergene bag Mijas. En gammel dame luftede sin hund i sutsko på den uvejsomme sti. Efter en ½ times vandring nåede jeg frem til Ermita Del Calvario. Et lille kapel, som efter hvad historien fortæller blev brugt som retreat for nogle carmeliter munke. En lille gruppe amerikanske studenter tog billeder også et af mig.
På et skilt kunne jeg læse, at der var en 17-18 km`s rute ned til Benalmadena. Takseret til en 7 timers vandring. For sent at begynde på nu sidst på eftermiddagen og næppe anbefalesværdig alene, eller uden aftaler med nogen om, at man var taget afsted. Fortsatte derfor ca. ½ time mere op af stien mod Coin – en tur på 39 km. Der blev ved med at være toppe, som jeg gerne ville op på, men af erfaring ved jeg, at det kan være lige så svært eller endnu mere krævende at gå ned igen og underlaget var ikke nemt.
Med nogle skønne udsigter ud over byen gemt på hard disken, tog jeg turen tilbage. Mødte ingen mennesker undervejs og sluttede en smuk tur med kaffe på en herlig lille plads i byen, før jeg igen tog bussen hjem.

Reklamer