Tags

, , , , , , ,

Tre slags kogler på en og samme gren? Eller 3 udvisklingsstadier?

Tre slags kogler på en og samme gren? Eller 3 udvisklingsstadier?


Nu ser det ud til at Lykkeilses dage er talte. Der er snart ikke mere tilladt plads tilbage, hvilket betyder at mine skriverier sikkert må ophøre. Det har også stået på i snart 3 år og alting har sin tid. Desuden er der ikke kommet nye faste læsere til den senere tid. Derfor vil jeg for en sikkerhedsskyld sige tak til de mere end 300 trofaste læsere som har fulgt med. Jeg har kendt til dem af jer som har kommenteret bloggen løbende på face book, men hovedparten af dem der har læst min blog kender jeg ikke. Tak for kommentarer og spørgsmål, jeg har virkelig nydt at kunne skrive til andet end min skrivebordsskuffe.
Måske finder jeg en ny udvej for min evige skrivetrang og bliver her indtil Word Press sender mig i sort eller forviser mig til en usynlig sky.
!. juledag har været en dejlig dag. jeg har set barnebarnet cykle på sin julegavecykel rundt i parken og i de små stræder. Vi har fejret rundt fødselsdag med overraskende indslag og til stor tilfredshed hos deltagerne.
Det har været hyggeligt at kommunikere med familie og venner over nettet og rigtig mange julehilsner er det blevet til. Men ak! ikke mange julekort er det blevet til. Det er en skam, at den digitale verden ødelægger denne tradition. Jeg er helt på det rene med at frimærkerne er blevet dyre, men trist er det nu og jeg savner de mange smukke kort med opdatering fra nær og fjern og husker tilbage på det foredrag jeg hørte i sommers af en ansat på Det Kongelige Bibliotek om, at rigtig meget historie, stemning og vidner til vores liv forsvinder for eftertiden, for vore børn, børnebørn og forskere. Der bliver i det hele taget skrevet mindre og mindre og mindre og mindre personligt og privat.
På gensyn så længe plads tillades og ellers endnu engang tak og ha´det rigtig godt.

Reklamer