Tags

, , , , ,

på vej til Puerto Blanco, en fin lille udsigts post i det ukendte Sierra de Mijas.

på vej til Puerto Blanco, en fin lille udsigts post i det ukendte Sierra de Mijas.


Takket være min dejlige datter, som samlede en spiseseddel op om en nytårstur frem for en nytårskur, mødtes jeg i dag med en spændende, frisk og sød dame, som havde taget initiativ til en vandrertur for medlemmer i Klub Danesa.
Hun kunne andet end at vandrer. Hun kunne berette om stedets historie og hvad jeg ikke anede gemte sig i disse tørre og ret øde bjerge. Og bjergene er virkelig tørre og er ved at tørre helt ud. Bjerget Sierra de Mijas har engang haft masser af kilder, bække og sågar floder. Så meget vand har der været her, at udover det begrænsede landskab vi dag kunne skue ud over, har der ligget 60 møller. Vandmøller, olivenmøller og kornmøller. Her har ganske enkelt været temmelig frodigt. Nu er der ikke en kilde eller bæk tilbage og floderne er også tørret ud.
Bjerget er et marmor og kalkbjerg. Temmelig porøs, hvilket betyder at regnvand siver ned og gemmer sig i bjergets indre i naturlige lommer. Men for at det ikke skal være løgn, har en smart vandfabrikant fundet ud af at tømme bjerget indvendigfra og hælde de kostbare dråber på flasker. Det var faktisk den fabrik min søn og jeg gik forbi på vores vandrertur forleden. Så sørgeligt og sandt.
Bjerget har store ar efter minedrift. Her har man brudt marmor siden år 100 før KR. Dengang stod vandet så højt, at man på tømmerflåder kunne fragte det af floderne ned til havnene ved kysten. Man har fundet den smukke marmor i byggerier fra Cadis over Sevilla til Granada.
Solen varmede os på turen op og her sprang champagnepropperne og kransekagen fik ben at gå på.
Efterfølgende gik turen ind i det, for mig, helt ukendte til en af de få ægte spanske kroer som stadig findes. Et sted man formentlig kom ridende til i gamle dage. Et hus med en stor terrasse foran på en bjergtop. Ejeren må fortsat bo der. Hans uredte seng stod i krostuen og enkelte lokale cowboys sad i et hjørne og drak den lokale rødvin. Kroen var udgået for øl.
Panden med paella snurrede og med godt hjemmelavet brød, der smagte som ægte brød skal smage fik vi hver en lille tapas.
Nu er jeg helt høj efter alle disse dejlige oplevelser på en eneste dag.

Advertisements