Tags

, , , , ,

I morgen aften skal jeg opleve tango i Fuengiola. Meget spændende hvad det byder på.

I morgen aften skal jeg opleve tango i Fuengiola. Meget spændende hvad det byder på.


Ikke spor søvnig vågnede jeg som sædvanlig med lyset kl. 8.30. Det til trods for at jeg læste til kl. to i nat. Måtte lige have det sidste med af bogen som Rusdy Rashid skrev for snart mange år siden sammen med sin mand og journalist hr. Højbjerg. Gad vide hvad der er blevet af de to? Jeg mærker lyset er taget til. det er endnu ikke blevet mørkt og klokken er allerede snart 19.00 – jo det går på en måde mod lysere tider. På andre måder vist ikke.
Der skulle vaskes tøj og gøres rent på 1. salen inden huset skal inspiceres fredag morgen. Og i morgen er jeg ikke hjemme, men på Mandeltræstur og senere til Tango underholdning. Og
der blev også plads til en dejlig tapas-frokost med min datter. Min livskloge og dejlige pige. Til slut måtte vi stoppe, timerne var gået og mand og barn skulle også have deres portion or og kone tildelt, inden guldklumpen skal i seng.
Jeg påtog mig at finde en container til brugt tøj og fik således en længere bytur ud af det. Blot for endelig at finde den formastelige container næsten bag huset. På det tidspunkt havde jeg givet op og stillet posen fra mig ved en skraldespand. Tilbage efter tøj og sko og håbe på, at nogle af de fattige og underernærede børn hernede får glæde af sagerne.
Sidste nyt er at 10% af alle cigaretter som sælges i Spanien er fremstillet af illegale bander, som ansætter mennesker til fremstillingen under slavelignende forhold. Maskinerne til fremstillingen er indført til landet fra Polen og Hviderusland under dække af at være landbrugsmaskiner, hvor identitetsnumrene er fjernet. Efter Myndighedernes vurdering anslås salget af illegale cigaretter at løbe op i tusinder af pakker om dagen. Foreløbig har man beslag lagt otte fabrikker. Og to kinesiske mafiaer i Malaga er i krig. De sætter hinandens butikker i brand og skyder på hinanden. Der er rigtig mange af den slags kineserbutikker i denne her provins. De sælger ALT og har åbent døgnet rundt.
Jo det går lystigt for sig og turisterne strømmer til. Året 2015 har så vidt jeg kan forstå været rekordår med 10,6 millioner. Mange af turisterne er naturligvis golffolket. Aldrig har jeg været i et land med så mange golfbaner, tandklinikker, veterinærklinikker og damfrisører. Når man altså ser bort fra barer, cafeèr, restaurationer og vel sagtens hotelsengepladser.

Advertisements