Mandelblomster i fuldt flor i den lille og højtbeliggende landsby Comares i bjergområder Axarqui.

Mandelblomster i fuldt flor i den lille og højtbeliggende landsby Comares i bjergområder Axarqui.


I de tidlige morgentimer gik det afsted til Fuengirola for at finde bussen, der skulle køre os alle til Mandeltræernes Paradis oppe i bjergområdet Axarquia. Jeg tror desværre det står sløjt til med antal af mandeltræer. Men dem der var stod med florlet lyserød eller helt hvid krone. Det er et frodigt område at kigge på med masser af oliventræer og avokadoplantager. Engang har man dyrket masser af korn og vin. Kornmarker var der næsten ingen af og vinen fik vist nok lus og døde. Der mangler vand tror jeg.
Men området er fantastisk flot og i 700 meters højde ligger den lille landsby Comares.
En rigtig uberørt hvid by med de gamle mauriske hvælvinger og et gammel forsvarsanlæg på toppen. Også romerne har efterladt minder. Nu er der 1500 indbyggere tilbage. Ofte gamle folk, de unge forlader landsbyerne – hvad skal de lave der? De gamle koner sælger mandler, grøntsager og masser af herlige avokadoer fra dagligstuen.
Men man skal ikke have hang til højdeskræk når man kører i bus op af hårnålesvingene til den lille by. Der lød adskillige gisp ind imellem og da bussen blev nødsaget til at vende fordi vi kørte fejl, havde jeg det heller ikke så godt.
Vi besøgte og en kirkegård på vejen op i Casabermeja. Her ligger folk begravet ovenpå joden i hvide tøndelignede kamre smukt arrangeret med en plade for døren og en sidste hilsen. Der er næsten festligt med de mange farverige plastikblomster, fotos, kors og andre fine udsmykninger. Vil man begraves her, skal man være heldig og bestille plads i god tid. Rygterne siger, at der kun er 7 ledige gravesteder tilbage. Prisen var lidt pebret efter min mening, men jeg skal nu heller ikke hvile mig der.
På en udmærket landevejskro/hotel spiste vi middag med udsigt over bjergene og fik et glas Malagavin i kælderen hvor den fremstilles. En slags sherry efter min mening. Hold jer fra den søde af slagsen.
Tilbage i Fuengirola nåede jeg lige præcis hen til La Casa Cultura for at nyde et tango show fra Buenos Aires. Det var meget, meget fin musik leveret af to dygtige violinister og parret der dansede var rigtig skønne at betragte. Ikke show, show agtige, men dygtige dansere hvor jeg kunne genkende og følge trinnene. Naturligvis var der af og til en slags balletagtig ting puttet ind imellem og tøjet var smukt, men kunne sagtens kopieres og bruges til Milonga på Christianshavn, hvis jeg ville være lidt fin. Og det vil jeg jo

Reklamer