Tags

, , , , , , ,

Når noget eller nogen sætter spor ikke mindst i mit sind og mine tanker.

Når noget eller nogen sætter spor ikke mindst i mit sind og mine tanker.


Vintersolhverv bliver et af de teaterstykker som kommer til at sætte sig spor hos mig. Endnu kan jeg ikke helt sige hvilke aftryk det sætter, men det bliver husket.
Et aggressivt stykke på den ene side og et trækken sig ud af kampen og lade stå til stykke. Som to poler der støder sammen og slår gnister og giver situationerne liv. Man græmmes, man kan græde eller le, trække på skulderen eller blive bange. Bange for sandheden, en fare som mennesker ikke vil se i øjnene, når forfatteren lader helten, som i virkeligheden er en karikatur af en berygtet kommandant i Auschwitz, Rudolf Hôss, spille spillet. Ham der effektiviserede udryddelse af jøderne ved at bygge gaskamre og lave eksperimenter på fangerne. Voksne som børn. De ensomme mennesker har nok at slås med.
Det var dejligt at opleve Kirsten Olesen og Flemming Enevold, som smukke, dygtige og farverige mennesker på min egen alder. Whau! Flemming Enevold kunne jeg godt lige drømme om at møde in the real life.
Men aftenen begyndte et helt andet sted nemlig på Toldboden med hyggelige mennesker over en kæmpe wienerschnitzel. Så blev vi da mætte og det var helt befriende at spadsere hen til teatret bagefter.
Godt jeg fik trænet i formiddags. Her er 15 etager og dem tog jeg to gange. De fire første etager i løb. Hold nu op hvor jeg havde svært ved at trække luft mellem 13 og 15. Det kalder på meget mere trappetræning med den elendige kondi. Synes ellers jeg har været rimelig flittig, men pulsen er helt klart ikke kommet godt nok op. Der skal ske noget mere.
Ellers gik dagen med at bringe flere aftaler istand og få bundet sløjfer på en del af de løse ender. Det er godt at få hakket tingene af på to do listen. Også de små ting – det virker. Jeg får følelsen af at have fat i den lange ende. Det er rart.

Advertisements