Tags

, , , , ,

Forsøger at minimere al verden gemmer på loftet. Men ak! Molly du fylder ret meget.

Forsøger at minimere al verden gemmer på loftet. Men ak! Molly du fylder ret meget.


Jeg havde lovet mig selv at rydde op på loftet, inden jeg igen rejser. Det blev ikke til meget en kasse af Molly ting som skal flyttes og resten må blive. Tænk at sådan et lille menneske kan fylde så meget. Trangen til at rydde op og gøre plads er i fokus. Greb derfor også nogle mapper på kontoret for at give dem et kraftig eftersyn. Her stødte jeg på alle mine eksamens- og kursusbeviser. Det gjorde ondt. Dem kan jeg jo strengt taget godt smide ud. Jeg skal ikke mere være jobsøgende. Et kapitel af mit liv er afsluttet og bliver aldrig genoptaget. Jeg skal ikke bruge eksamens- og kursusbeviser til at søge ind på en uddannelse. Jeg får næppe adgang til mere uddannelse i en del af mit liv som er tilbage. Det afsluttede oprydningen for i dag. Lysten til at støde ind i flere af den slags endegyldige beviser på, at jeg er FÆRDIG med en del af livet, ville jeg ikke udsætte mig selv for.
På bagsiden af Søndagsavisen så jeg så en opfordring til at aflevere skriftlige beviser på sprogets udvikling til KU, som vil forske i sprogets udvikling. Måske kunne jeg komme af med noget af alle mine skriblerier der. Inklusiv kufferten med alle fødselsdags- og julekortene som har hobet sig op. Kærestebrevene og hilsner fra udlandet sendt gennem årene af venner, familie og bekendte. Brevene fra min mor – enkelte. Ikke mange er gemt. Men hun var også et skrivende menneske. Så er der alle notesbøgerne – dagbøgerne. Fødselsdagsbreve til børn og børnebørn. De er ikke intakte, for jeg var engang dum nok til at tro, at dem ville de selv gemme og dermed have et puslespil af brikker af deres forældres mors liv op gennem tiderne. En dag når de får lyst til at spørge, er jeg/vi her jo ikke mere.
Altså det har været en stille dag uden renderi og ikke megen kommunikation med omverdenen. Dog er der indløbet beskeder som viser mig, at alle mine tre unger er i god behold derude i verden og det er rat for en mor.

Advertisements