Tags

, , , , , ,

Der er intet som knitrende, friske tulipaner. I det hele taget er der intet der kan få humøret til at stige som smukke blomster.

Der er intet som knitrende, friske tulipaner. I det hele taget er der intet der kan få humøret til at stige som smukke blomster.


Meget kan man sige om hvor jeg bor. Men solopgang- og solnedgang fås næsten ikke smukkere her. Lige nu er himlen aldeles rød og orange og bag de mørke træer skimter man en blodrød kant af solen, som er på vej ned og tak for i dag. Det har været dejligt at vandre rundt i din varme, ligesom om jeg har gået rundt i et stort smil.
Om lidt bliver det mørkt og rigtig koldt igen, heldigvis er jeg atter kommet hjem i varmen og kan nyde at være hjemme. Der har været mange ting som skal ordnes og undersøges, inden jeg igen befinder mig et helt andet sted. Blandt meget andet undersøge om noget af det nye trekking udstyr jeg har behov for er på udsalg. Hold nu op. Det er en videnskab, at finde det rigtige til den rigtige pris. Specielt når jeg ikke kender turen og kun har hørt den beskrevet. Heldigvis bruger de fleste sportsforretninger i dag ekspedienter som selv har lavet bjergbestigning og er guide på topturene. Således mødte jeg en i dag, som har guidet folk til toppen af Kilimanjaro 15 gange. Men det mest interessant var en ekspedient i en butik med løbesko JOYRUN i Frederiksborggade. Han vidste virkelig, hvad han talte om, ikke blot når det glat sko, men også drikke og kost på en tur, som den jeg skal klare. Der vil jeg købe sko for fremtiden.
Imidlertid er det dagen i dag, hvor en face book bekendt har inviteret til at mødes og gå tur. Altså invitere en fremmen gå en tur og snak sammen. Gør det til et netværk, at møde nye mennesker og dele med dem. Hvad man taler om er kun mellem de to der vandrer og efter turen skilles uden nye aftaler eller forventninger. Det skulle fremme nysgerrigheden og lysten til at lære og lytte til andre. Og netop ikke være en bedømmelse som når man eventuelt mødes til en date, en jobsamtale eller lignende.
Det synes jeg er en hamrende god ide. Jeg er naturligvis også født nysgerrig og betaget af, at alle mennesker gemmer på unikke sider, som man ikke altid opdager. Måske kan venlighed, omsorg og forståelse mellem mennesker fremmes på denne måde.
Jeg kunne godt tænke mig at gå en tur med alle mine face book venner til en begyndelse. Det kunne da være enormt interessant. Walk and talk. Måske kunne det godt kombineres med at drikke en kop kaffe sammen undervejs eller til slut på turen. det ville jeg synes var enormt dejligt.

Reklamer