Tags

, , , ,

Tog turen på gåben fra Brøndby til Design Museum Danmark.

Tog turen på gåben fra Brøndby til Design Museum Danmark.


At betragte verden i slow motion eller med en gangart og tempo på 5-6km i timen, giver mig altid gode oplevelser og indtryk og i øverste etage bliver der tænkt og ordnet en masse ved samme lejlighed.
Første stop ved frisøren så jeg kan rejse afsted med et rimeligt pandehår og udsyn. Næste stop en god veninde, som havde de ønskede Simone De Beauvoir bøger parat til mig og endnu flere. Jeg måtte begrænse mig, kunne ikke bære flere på turen rundt i byen.
Forbi adskillige butikker for at ordne indkøb til afrejsen for sluttelig at ende hos MORMOR i ST. Kongensgade, hvor en kær veninde og jeg fik frokost og ordnet verdenssituationen. Sluttede med en tur på Design Museum Danmark for at se en samling japansk kunst og endnu mere interessant, se danske kunstnere og kunsthåndværkeres inspiration fra netop Japan. En rigtig dejlig udstilling, hvor jeg lærte rigtig meget nyt og for mig ukendt stof. Og så er det altid dejligt at spadsere ned af St. Kongensgade med dens mange gallerier og pludselig opdage en af mine foretrukne kunstneres masker og billeder i et nyt galleri, som ferniserer i morgen. D.A.D, tror jeg det hedder.
Det blev sent og hjemme lå der en opmuntrende mail om, at KU gerne vil overtage alle min postkort, men skriverne skal give deres tilladelse. UBS! Det havde jeg ikke lige tænkt over, så nu må jeg skrive til alverdens mennesker og spørge om det er ok. Men dejligt at postkortene til fødselsdage, jul og fra rejser kan blive brugt til forskning. Det havde jeg ikke lige set komme, når jeg gennem årene ikke kunne nænne at smide kortene ud. Nu skriver ingen postkort og fødselsdagskort til hinanden mere. Det er blevet alt, alt for dyrt og det er en stor skam.
Gråspurvene i hækken er overhovedet ikke bange for mennesker.

Gråspurvene i hækken er overhovedet ikke bange for mennesker.

Reklamer