Tags

, , , , , ,

Noget er for sent. Jeg kommer ikke til at slide balletsko op.

Noget er for sent. Jeg kommer ikke til at slide balletsko op.


Er det for sent, at redde jordkloden fra ødelæggende forurening? Er det for sent at tro at menneskeheden vil hinanden det godt? Med hang til at frygte det værste spirer der ind imellem små håb op. Nu siger store investorer stop for kortsigtede investeringer som kun tjener Von And Tankene i verden. Ind imellem mødes mennesker for at drøfte og inspirere hinanden til Omstillingsprojekter. Nye måder at bygge på, nye måder at bo på, nye måder at spise på og så videre. Jeg tør ikke mere tage bæredygtig i min mund. Det smager grimt efter landmændenes kup og kommende ødelæggelser af dansk natur og miljø.
Og imedens følelsernes raser frem og tilbage mellem troen på og frygten for, får jeg lyst til at lægge lidt fremtidsplaner. Jeg har så svært ved at leve uden, at have noget at se frem til og glæde mig til. En af de ting som jeg holder rigtig meget af, er at gå i teater. Det er bare lidt længe siden, for min teaterven har jeg ikke mere. Og at gå i teater har hidtil været noget, jeg ikke kunne tage mig sammen til at gøre alene.
Skal, skal ikke? Teaterprogrammet ligger og lokker foran mig. Jo, jeg skal. Nej, jeg skal ikke. Gør det nu – bestil de billetter. OK, da, sø gør jeg det. Nu er det gjort. Og jeg kan mærke den lille spirende glæde og forventning, nu skal jeg i teater. Hele 3 gange i april og se nogle skuespillere, som jeg synes er så dygtige behandle emner som er aktuelle, spændende og tankevækkende.
Nu kalder vasketøjskurven på at blive tømt, Så er det sidste udkald. Hytten er gjort rent og her er pænt til min logerende ankommer og jeg er over alle bjerge. Lettere nervøs, også fyldt med glæde ved tanken om de næste 5 ugers uforudsigelige liv. I hvert fald kan man ikke påstå, at jeg forfalder til at blive et vanemenneske med et fast dagligt program-
livet er også godt, spændende, rørende og fyldt med glæde.
Jeg vender tilbage til Spanien, lille Molly og hendes familie.

Advertisements