Tags

, , , , ,

Vi have faktisk fotograferet nogle interessante biller, men billedet dur ikke.

Vi have faktisk fotograferet nogle interessante biller, men billedet dur ikke.

Aftenen sluttede med at Molly mors skulle: “Hos mig AH!” Oversat: Vil du godt blive og ah mig lidt. Naturligvis ville hun det og det tog ikke mange strøg, før den unge dame sov som en lille sten.
Det er hårdt arbejde at være sammen med sin mormor hele dagen. Der er både indlagt lange spadsereture – det var der vi så de fine biller, plukkede blomster og læste eventyr for et andepar, rengøring – vinduespudsning. Hun vaskede ruder på livet løs og måtte bagefter hvile i den store stol på terrassen. Madpakkesmøring, tælle biler som kører forbi, skrive breve og lege doktor. Det er et hit, nu hvor mor har smarte elastikbind med hjem. Der er næsten ikke en arm eller et ben, der ikke har været forbundet.
Mimoserne stod fint nede i dalen, som egentlig er en stor losseplads, hvor folk smider alt – ALT. Det er så sørgeligt at se på. Helt nede i bunden har folk rigget pap og plastikskurer op og heri frister høns, geder og måske grise livet. Ikke meget mere spændende end burhøns. Ind imellem dyrkes lidt grøntsager og et enkelt sted så vi et dueslag. Flere steder stinker det af kloak. Det skyldes at man mange steder leder urenset vand direkte ud i naturen, en anden grund er ødelagte kloakrør. Jeg tør ikke tænke på, hvad der løber rundt af rotter hernede.
Det er en lille bitte verden vi lever i. Fjernt fra gylleministre, skattesnyder-direktører, flygtningehegn og mishandling. Vi befinder os i vores egen lille boble. Når de voksne kommer hjem fra arbejde, hører vi om daglig uretfærdighed. Skrankepaperi, mobning, stress og et voksent liv, der bestemt ikke får en mormor til at glæde sig til børnebørnenes fremtid. Som barn og ung troede jeg og min generation på fremskridt og bedre tider. Mine egne børn oplevede kold krig og arbejdsløshed. Nu ser det ud til at børnebørnene også får deres at slås med, trods det at vi befinder os i den del af verden, hvor de fleste endnu bliver mætte, bliver behandlet for deres fysiske sygdomme og får lov at gå i skole, men derefter?

Reklamer