Tags

, , , ,

Sussi i blå omgivelser i den lille Pueblo Mijas.

Sussi i blå omgivelser i den lille Pueblo Mijas.


Det blev en hyggelig bustur til Mijas i Sussi`s selskab. En lille rundgang i byen, nok til at give en fornemmelse af at have været i Andalusien – ganskevist et efterhånden turistet sted, men det lader ingen i tvivl om hvorledes de små Andalusiske Pueblos har set ud og hvorfor. Gade op og gade ned, masser af trapper afslører de ujævne terræn. De hvidkalkede huse på grund af den stærke sol og varmen i sommermånederne. I dag var vinden pivende kold og selv i solens stråler, var det en kold fornøjelse at lande på en bænk – den kunne være isende.
Til min overraskelse er Sussi til kager og kitch. det havde jeg ikke lige set komme, men voldsomt hyggelig med formiddagskaffe og lun æbletærte og en sjov La Luna til at tage med hjem.
Og tænk engang så løb jeg lige i armene på en face book veninde. Hun kunne genkende mig, skønt jeg stod der temmelig uventet, lige midt i gadebilledet.
Hjemme igen lagde vinden sig og varmegraderne steg med adskillige streger. Skyerne blev farvet lysrøde af den nedgående sol og havet lå mørkt og noget stille neden for bjerget. Vinterferien er slut og det lille skolebarn er faldet om efter endnu en begivenhedsrig dag.
Populisterne i DK har vist også holdt stille søndag. Hvad bliver det næste? Overalt ser det ud til at være den nye trend. Desværre lover det ikke godt for fremtiden.

Advertisements