Tags

, , , , , ,

Sådan ser de andalusiske nyttehaver ud. Formentlig opført uden tilladelse og med de materialer man har kunnet finde på lossepladsen.

Sådan ser de andalusiske nyttehaver ud. Formentlig opført uden tilladelse og med de materialer man har kunnet finde på lossepladsen.


Palmerne ligger næsten ned. Brændeovnen hyler og æder brændet på rekordtid, fordi det suser lige op gennem skorstenen. På aftenturen med hunden måtte jeg på toppen af bakken holde godt fast i snoren for ikke at ryge til vejrs som en anden ballon.
A pro po ballon. På turen til byen i dag for at ordne forskellige ærinder, fik jeg en stor, flot rød ballon hvor der stod tillykke med fødselsdagen 67 år. Tror I lige jeg var vild med at gå rundt med den i et center så stort som Rødovre centret. Datteren min synes jeg skal fejres med màner i morgen. Det vil i hvert fald Molly sætte pris på. Hun er meget bekymret for, om jeg får en kage med alle lysene i. På den anden side har jeg fået opfyldt et gammelt ønske. Hvem har ikke som barn ønsket sig en flot ballon. Jeg har i hvert fald og jeg har vist aldrig fået en. Nu har jeg.
Kedeligt med det kraftige blæsevejr, hvis det ikke var her ville vejret virkelig være dejligt med over 20 grader.
Morgenen blev brugt til træning ved stranden og naturligvis måtte jeg også sidde lidt i læ i solen og kigge på de små fiskerbåde med en eller to mand ombord som stævnede ud for at klare dagens fangst. De tøffer afsted ganske tæt på stranden, hvad de fanger så tæt ved land ved jeg ikke, for jeg har ikke fundet den havn de lægger til i på et tidspunkt hvor fangsten kommer i land. Og om det virkelig er deres fangst der fylder alle fiskeafdelingerne i samtlige supermarkeder. Her er altid en fiskeafdeling. Selv flere af de små købmænd har en fiskedisk.
Som I ser, er det ikke verdensbegivenheder der foregår i min verden, og alle gøremål udenfor hjemmet her er oplevelser, som tæller med. Det går fint når forventningerne er indrettet efter det. Og fornøjelsen ved at være sås tæt på et barnebarn som nu er ganske stor. Det går så stærkt. Hun er lige fyldt 4 år og på turen hjem fra skole, staver hun samtlige bogstaver på huse og skilte. Det giver hende ikke navnet, men det er tydeligt, at hun kender alle bogstaver allerede og kan tælle til 20 og genkende tallene. Hun har muligvis læst om sin store kusines fine karakterbog og vil gå hende i bedene.

Advertisements