Tags

, , , , ,

Så lykkedes det at komme helt tæt på et gammel marmorbrud.

Så lykkedes det at komme helt tæt på et gammel marmorbrud.


En mægtig flink dansk-spansk bekendt kørte mig i morges op til Mijas hvilket betød, at jeg kunne komme med på endnu en vandrertur. Det skulle vise sig, at damen på kommunekontoret havde ret. Det var en noget vanskeligere tur end dem jeg hidtil har oplevet – i hvert fald teknisk set. Der skulle klatres på en bjergkam og et højt pas forceres. En meget stejl slugt på flere km skulle passeres for at komme ned i niveau igen. Til gengæld kom vi tæt på det store marmorbrud nord for Mijas og kunne med egne øjne se, hvorledes man har forsøgt at få træer til at gro på hylderne. Det var ikke så sjovt for dem der havde højdeskræk, men alle kom godt ned. En enkelt med hånden fyldt med lede pigge fra en buske efter et fald og jeg med svien og smerter i den ene arm. Formentlig på grund af en af de væmmelige fyrretræslavers tråde. Ellers gik turen godt og mine nye vandrerstave fungerede perfekt og jeg mærkede intet til hverken hofter eller knæ, trods de bratte stigninger og fald.
Efter 5 timers vandring sluttede vi af på den bedste og hyggeligste tapasbar i Mijas med vin, øl eller vand og en salat. Det er en fin afslutning, at folk man socialisere sig lidt. Interessant at man ikke skal tale ret længe med mennesker før fælles bekendte dukker op i netværket.
Også her drøfter man menneskerettigheder, flygtningeproblemer og EU`s rolle. Da jeg taler sproget dårligt måtte jeg nøjes med at lytte, hvilket ikke er en dårlig ide. Og jeg blev glædelig overrasket over mine spanske vandrerbekendte tilkendegav, at de mente, at grænserne skulle være åbne og at man skal modtage og hjælpe de flygtninge der kommer. Men den meget komplekse situation er rigtig nok vanskelig at finde gode løsninger på.
Hjemme igen mødte jeg nogle trætte piger som havde været på tur i et andet højtliggende område på en 350 år gammel Finca med heste og en god frokost. Sol og vind havde gjort dem trætte og de var krøbet i ly i sofaen med dynerne. Nu sover den mindste af dem og “Det har været en god dag”, mumlede hun, før hun faldt hen.

Reklamer