Tags

, , ,

Monster fra bjergene - Molly overvejer seriøst at bygge en monsterfælle.

Monster fra bjergene – Molly overvejer seriøst at bygge en monsterfælle.


I aftenshowet i dag sad to over 8ò årige kvikke damer, der ovenikøbet så rigtig godt ud. Klædt i friske farver, med helt specielle smykker og velklippet hår og kommenterede på, at store dameblade og modehuse, er begyndt at have ældre modeller i deres blade. Det har vi ventet længe på. Men tro nu ikke, at det er fordi, vi ældre og gamle kvinder pludselig tillægges respekt, omsorg og interesse. Det handler nok mere om, at det er begyndt at sive ind hos modehusene, at dem der sidder på guldet er den ældre gruppe medborgere. Dem der hidtil har været totalt usynlig. Der er heller ikke tale om, at modellerne er almindelige ældre og gamle kvinder som bare holder sig godt. NIX! Det er ældre og gamle kvinder som ikke blot har holdt sig godt, de har også holdt linen til showet ved lige og så har de et navn.
Men det er en begyndelse, måske er det et tegn på, at ældres erfaringer, viden og følelser med tiden også kan komme i spild. I det mindste i vores verdensdel, hvor vi efter arbejdslivet ofte er blevet kasseret og gjort værdiløse. I andre egen på klode og i andre kulturer kan det se helt anderledes ud.
I det hele taget kunne det være rigtig dejligt om vi begyndte, at se på mennesker, børn, handicappede, syge, gamle og hvilke grupper vi nu generaliserer omkring, som personligheder, med styrker og ressourcer, vi kan dele og nyde godt af på tværs af alle skel.
Jeg syntes i hvert fald det var opmuntrende, at se de to damer i sofaen og nyde en flig af to mennesker, som fortsat har mål og forlanger kvalitet i deres liv. Og meget livsbekræftende at høre en over 80`årig sige, at hun overhovedet ikke er gammel.
Så selvom eksamensbeviserne ikke mere kan og skal bruges til noget, er der grund til hver morgen, at stå op og lære nyt, sætte sig nye mål og håbe på, at verden bliver en anden og bedre skønt det af og til ser sort ud.
Og hånden på hjertet er jeg rigtig glad for min alder. Jeg har ikke ønske om at være yngre. Ind imellem er jeg nærmest lykkelig over, at jeg ikke mere skal på arbejde, ikke står med ansvaret for mindre eller større børn. Og alt det der nu er overstået. At jeg kan nyde min formiddagskaffe på en cafe`i et fremmed land i solen efter endt træning uden den fjerneste dårlige samvittighed.

Advertisements